Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jordreformer

Oprindelig forfatter JMart Seneste forfatter Redaktionen

jordreformer, ændringer af ejendomsforhold inden for landbruget. Oftest indebærer ændringerne en omfordeling af jord fra store brug til mindre brug eller til helt jordløse familier. Jordreformer er blevet gennemført ud fra stærkt varierende hensyn. Lande som Kina, Egypten og Cuba gennemførte reformer i 1940'erne og 1950'erne for at eliminere feudale jordbesiddere og for at forbedre småbøndernes forhold. De fleste jordreformer i ulandene er siden hen blevet gennemført i et forsøg på bl.a. at skabe mere vækst, idet de små brug ofte har vist sig mere produktive end de store. Radikale jordreformer har understøttet den stærke økonomiske vækst i bl.a. Sydkorea og Taiwan. Mindre gennemgribende jordreformer, fx i Sydasien, har ikke haft en tilsvarende tydelig virkning. Mht. jordreformer i Danmark, se landboreformer og jordlove.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Degnbol-Martinussen: jordreformer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102082