Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konsekvensberegning

Oprindelig forfatter SKO Seneste forfatter Redaktionen

konsekvensberegning, beregning over de beløbs- eller mængdemæssige konsekvenser af fx et givet hændelsesforløb. Konsekvensberegninger anvendes almindeligvis i forbindelse med budgetsimuleringer, hvor konsekvensen (effekten) på en virksomheds resultat, aktiver, forpligtelser og pengestrømme ud fra forskellige parametre og forudsætninger beregnes som basis for virksomhedens beslutningsgrundlag. De anvendes også i forbindelse med en ændret præsentation af historiske data, fx ved ændring af anvendt regnskabspraksis i årsrapporten, hvor virksomheden skal foretage en konsekvensberegning af den ændrede praksis, idet der i årsrapporten skal oplyses om den beløbsmæssige indvirkning, som ændringen har på virksomhedens aktiver og forpligtelser, egenkapital, resultat og pengestrømme. Lignende oplysninger skal ske ved ændringer i regnskabsmæssige skøn samt ved korrektion af fundamentale fejl.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Kok Olsen: konsekvensberegning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109336