Interbankmarkedet, marked for indbyrdes transaktioner mellem pengeinstitutter. I takt med svingninger i de enkelte pengeinstitutters likviditet kan pengeinstitutterne skiftevis optræde som udlånere og låntagere på markedet.

Ofte placeres store beløb for ganske kort tid, fx foregår en meget stor del af omsætningen på valutamarkedet på det internationale interbankmarked. Renten på interbankmarkedet i London kaldes LIBOR (London Inter-Bank Offered Rate).

Oplysninger om interbankrenten i København, CIBOR, indsamledes, beregnedes og offentliggjordes frem til 4.4.2011 af Danmarks Nationalbank. Siden har NASDAQ OMX NORDIC/DENMARK overtaget denne opgave; dog er det Finansrådet, som har det overordnede ansvar for CIBOR.

Aktuelle CIBOR-satser

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig