Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

penge

Oprindelig forfatter CVas Seneste forfatter Redaktionen

penge, standardiseret betalingsmiddel og dermed generelt byttemiddel. Penge fungerer ud over som byttemiddel også som tælleenhed ved angivelse af priser og som værdiopbevaringsmiddel.

I krisetider, fx med højinflation, kan en eller flere af disse funktioner være overtaget af andre midler, fx letomsættelige varer som cigaretter, således at pengeøkonomi helt eller delvist erstattes af bytteøkonomi.

Regulering af lånekontrakter med prisindeks er på tilsvarende vis ensbetydende med, at penge ikke benyttes som tælleenhed ved værdiopbevaring. En sådan regulering er derfor også et skridt væk fra pengeøkonomi.

Annonce

Penge optræder i form af mønter og pengesedler. Foruden disse primære penge kan pengebegrebet omfatte sekundære penge, fx bankindskud, hvilket kan gøre det vanskeligt på økonomisk entydig måde at opgøre et konkret udtryk for den samlede pengemængde (se likviditet).

Ordet penge kommer af flertalsformen af det ældre da. ord penning.

Producenter, arbejdstagere og forbrugere efterspørger generelle byttemidler og dermed penge som følge af fordele ved deres anvendelse i bytteprocessen. Ønsket om billige byttemidler har medført, at først letomsættelige varer og siden sølv- og guldmønter er blevet erstattet med billigere mønter og sedler.

Anvendelsen af penge i form af sedler og mønter, der i sig selv er næsten værdiløse, er et socialt fænomen. Modtagelse af bestemte byttemidler kræver en forventning om andres accept af disse midler senere i bytteprocessen.

Økonomisk set er der stor interesse for at udstede og sætte sådanne billige penge i omløb til (en højere) pålydende værdi. Pga. denne seddel- eller møntningsgevinst samt usikkerhed om andres villighed til senere at honorere krav om indløsning har seddel- og møntudstedelse i nyere tid som regel i alle samfund været reguleret ved lov og samtidig forbeholdt centralbanken eller staten.

Pengemængde

Pengemængde kan defineres på en række måder, alle omfatter pengebasen, M0, dvs. summen af mønter og sedler og banksystemets likvide fordringer på centralbanken ... Læs mere om pengemængde.

Pengeudbud

Indtil slutningen af 1950'erne forestillede man sig, at centralbanken gennem forøgelse af pengeinstitutternes likviditet (pengebasen) kunne få dem til at låne mere ud. Disse udlån ville føre til forøgelse af pengemængden og dermed til voksende indlån, som igen muliggjorde flere udlån ... Læs mere om pengeudbud.

Pengeefterspørgsel

Pengeefterspørgsel er de økonomiske enheders ønske om at holde penge, dvs. besidde penge. Først i 1930'erne blev der givet en sammenhængende forklaring på, at økonomiske enheder efterspørger penge ... Læs mere om pengeefterspørgsel.

Pengeteori

Økonomer har ofte været uenige om penges betydning. Således mener keynesianske økonomer som regel, at pengemængden har betydning for både prisniveau og aktivitet, mens klassiske og nyklassiske økonomer hælder til den opfattelse, at penge er neutrale, dvs. at en identisk ændring i pengemængde og priser ikke vil have realøkonomiske virkninger ... Læs mere om pengeteori.

Pengehistorie

I tidlige samfund og kulturer fandtes primitive betalingsmidler, der udveksledes som gaver i sociale og politiske sammenhænge. Først med en stærk udvikling af handel udvikledes penge som alment anerkendt byttemiddel, mest vidtrækkende med mønternes fremkomst i 1. årtusinde f.Kr. dels i Kina, dels i den græske Middelhavskultur ... Læs mere om pengehistorie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Vastrup: penge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140212