Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Kongelige Mønt

Oprindelig forfatter GP Seneste forfatter Redaktionen

Den Kongelige Mønt. Formindskelsesmaskine, hvori medaljørens store model mekanisk nøjagtigt graveres i et stykke stål med diameter som den færdige mønt (her femkronens forside); maskinen er konstrueret efter samme princip som en pantograf. Efter gravering hærdes stålet, og det positive stålrelief (patricen) præges ned i et nyt stykke stål. Dette nye, negative præg (matricen) er identisk med et møntstempel. Efter endnu et mellemstadium fremstilles det ønskede antal ens møntstempler.

Den Kongelige Mønt. Formindskelsesmaskine, hvori medaljørens store model mekanisk nøjagtigt graveres i et stykke stål med diameter som den færdige mønt (her femkronens forside); maskinen er konstrueret efter samme princip som en pantograf. Efter gravering hærdes stålet, og det positive stålrelief (patricen) præges ned i et nyt stykke stål. Dette nye, negative præg (matricen) er identisk med et møntstempel. Efter endnu et mellemstadium fremstilles det ønskede antal ens møntstempler.

Den Kongelige Mønt, fabrik med eneret på møntproduktion i Danmark, administreret af Danmarks Nationalbank og siden 1978 med hjemsted i Brøndby vest for København. Til Den Kgl. Mønts virksomhed hører også prægning af officielle fortjenstmedaljer og en række private og officielle medaljer.

Den Kgl. Mønt overgik fra bortforpagtning til i 1739 at blive en selvstændig institution i København med en kongeligt udnævnt møntmester, der 1924-78 hed møntdirektør, derefter direktør for møntproduktionen. Siden enevældens afskaffelse i 1849 har institutionen været administreret af Finansministeriet, i nyere tid en kort overgang af Økonomiministeriet og siden 1975 af Nationalbanken. Den Kgl. Mønt har haft adresse forskellige steder i København, senest på Amager Boulevard 1923-78. Ud over danske mønter blev dansk-vestindiske mønter indtil 1917, islandske mønter 1922-39 og grønlandske mønter 1926 og 1957-64 præget af Den Kgl. Mønt.

Fra Knud den Stores regeringstid (1018-35) arbejdede et skiftende antal kongelige møntværksteder samtidig flere steder i riget (se dansk møntvæsen), navnlig var der mange i middelalderen. Eneretten til at præge mønt er fra gammel tid et kongeligt regale, i nutiden et statsligt monopol, og Grundlovens §26 indbefatter i praksis også Nationalbankens fremstilling af pengesedler.

Annonce

Siden midten af 1700-t. har Den Kgl. Mønt beskæftiget en medaljør, der har forestået mønternes kunstneriske udformning; i 1997 afskaffede Nationalbanken denne faste stilling. Støberiet blev lukket 1996, og metallet til Danmarks mønter har siden været købt i færdig form udefra.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt: Den Kongelige Mønt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109060