Gini-koefficienten er et almindeligt anvendt mål for ulighed i en fordeling. Oftest bruges den som et summarisk udtryk for indkomstfordelingen i et samfund, men kan også angive formuefordeling og andre størrelser.

Faktaboks

Etymologi
Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske samfundsforsker og statistiker Corrado Gini (1884-1965).

Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være 0, mens den ville være 1 i den tænkte situation, at én person havde al indkomst i samfundet. Tallet angiver altså, hvor stor afvigelsen er i forhold til en helt lige indkomstfordeling.

Beregning af Gini-koefficienten

Mere præcist tager beregningen af gini-koefficienten udgangspunkt i et Lorenzdiagram. Gini-koefficienten er lig med arealet mellem den faktiske Lorenzkurve og diagonalen i et Lorenzdiagram divideret med arealet under diagonalen. Jo mere lige indkomstfordelingen er, jo tættere vil Lorenzkurven ligge på diagonalen, og jo lavere vil gini-koefficienten være.

Gini-koefficienten kan opfattes som det halve af den forventede indkomstforskel mellem to tilfældigt valgte personer i befolkningen, udtrykt som andel af gennemsnitsindkomsten. Er gennemsnitsindkomsten eksempelvis 200.000 kr., betyder en gini-koefficient på 0,3, at den forventede forskel på to tilfældige personer i befolkningen vil være 2 × 0,3 × 200.000 = 120.000 kr.

Gini-koefficienten i Danmark

I Danmark beregnes gini-koefficienten for disponibel indkomst regelmæssigt af bl.a. Danmarks Statistik, regeringen og De Økonomiske Råd. De forskellige opgørelser er ikke helt ens, fordi datamaterialet og især definitionen af disponibel indkomst kan variere i forskellige undersøgelser.

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er gini-koefficienten i Danmark i 2022 0,300 (også udtrykt som 30,0 %). Det er godt en tredjedel højere end i det første opgørelsesår 1987, hvor tallet var 0,22.

Udviklingen i retning af, at indkomsten på nationalt plan er blevet mere ulige fordelt i de seneste årtier, genfindes i de fleste vestlige lande. Der er forskellige hypoteser om årsagen. Globalisering, en teknologisk udvikling, der favoriserer højindkomstgrupper, og en ændret økonomisk politik er blandt kandidaterne til en forklaring.

Internationale sammenligninger

På internationalt plan offentliggør EU’s statistikbureau Eurostat gini-koefficienter for EU-landene og udvalgte andre lande. OECD offentliggør tal for sine medlemslande, og FN’s udviklingsorganisation UNDP offentliggør gini-koefficienter for de fleste af verdens lande, baseret på tal fra Verdensbanken.

Gini-koefficienten i de nordiske lande ligger på omkring 0,26, mens den i USA er omkring 0,39 i henhold til OECD’s tal (2019). De fleste øvrige OECD-lande har gini-koefficienter, som placerer sig imellem disse værdier.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig