Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fordelingspolitik

Oprindelig forfatter JøSØn Seneste forfatter Redaktionen

fordelingspolitik, politiske initiativer, som har til formål at ændre fordelingen af økonomiske resurser. Formålet er at mindske uligheden i befolkningens materielle vilkår. Fordelingspolitik kan være rettet mod fordelingen mellem personer, sociale klasser og befolkningsgrupper eller mod fordelingen mellem regioner og lande. Det sidste er fx formålet med bistand til ulande og med EUs regionalpolitik.

I Danmark omfatter fordelingspolitik først og fremmest skattepolitik og socialpolitik. Progressive skatter, sociale kontantydelser til personer uden erhvervsindkomst, fx syge, handicappede, pensionister og arbejdsløse, samt forskellige former for offentlige tilskud og gratisydelser mindsker forskellene i levevilkår i befolkningen. En sådan vertikal udligning kan enten være en generel omfordeling fra mere velstående til mindre velstående grupper, eller den kan være målrettet mod at hæve de laveste indkomster og bekæmpe fattigdom. Omfordelingen mellem regioner foregår desuden gennem kommunale udligningsordninger.

Andre politiske foranstaltninger kan også have væsentlige fordelingspolitiske virkninger, fx boligpolitikken, der via boligsubsidierne påvirker omkostningerne ved at bo i forskellige boligformer. Uddannelsespolitikken har indflydelse på befolkningens erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder, og arbejdsmarkedspolitikken øver indflydelse på lønstrukturen. Herigennem påvirkes den primære indkomstfordeling. Fx kan et højt niveau for arbejdsløshedsdagpenge og sociale kontantydelser medvirke til højere mindstelønninger og derigennem mindske lønforskellene på arbejdsmarkedet.

Annonce

Indirekte har også den generelle økonomiske politik fordelingspolitiske konsekvenser. Især uventede ændringer i renteniveau, valutakurs og inflation kan medføre omfordeling af realindkomst og formue mellem forskellige befolkningsgrupper. En uventet stigning i rente og inflation vil fx medføre et formuetab for personer, der ejer fast forrentede obligationer, mens personer med fast forrentede lån opnår en gevinst.

Fordelingspolitikken kan ud over at mindske indkomstforskellene i befolkningen også have en udjævning af indkomst eller forbrugsmulighed over den enkelte borgers livsforløb som en del af sit mål. Fx indebærer progressive skatter, at skattebetalingen er særlig stor i de perioder af livsforløbet, hvor indkomsten er høj. Med positiv økonomisk vækst indebærer offentlige alderspensioner, som ikke baseres på folks opsparing, men finansieres af de løbende skatter, en løbende omfordeling mellem generationer til gunst for den til enhver tid værende pensionistgeneration.

Fordelingspolitikken i Danmark kan belyses via indkomststatistikken. Statistikken over indkomsterne i et givet år giver dog ikke et fuldt dækkende billede, dels fordi nogle mennesker har varierende indkomst fra år til år, dels fordi nogle former for økonomiske resurser ikke indgår i indkomster. Ved at se på fordelingen af livsindkomster, der er de beregnede indkomster for hele livsforløbet, søges de tilfældige udsving i årsindkomsterne fjernet. Livsindkomstberegninger bygger imidlertid på en række forenklende forudsætninger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Søndergaard: fordelingspolitik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78123