Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Finansloven

Oprindelig forfatter Lotz Seneste forfatter Redaktionen

Finansloven, statens budget for et givet finansår; siden 1.1.1979 har finansåret fulgt kalenderåret. Ud over budgettet for det pågældende år indeholder Finansloven budgetoverslag for den efterfølgende tre finansår

Finansloven giver samtidig regeringen (ministrene) bemyndigelse (bevilling) til at modtage skatter og andre indtægter og til at afholde udgifter.

Forslaget til finansloven opstilles af Finansministeriet på grundlag af materiale fra de forskellige ministerier, og det fremsættes i Folketinget af finansministeren. Finanslovforslaget behandles i Finansudvalget.

Annonce

Ifølge Grundloven skal finanslovforslaget fremsættes senest fire måneder før finansårets begyndelse; fremsættelsen sker derfor i august. Lovforslag, der ikke er vedtaget, bortfalder ved folketingsårets slutning, og finanslovforslaget skal derfor som en formalitet genfremsættes i begyndelsen af det nye folketingsår i oktober.

Finanslovforslaget skal som andre lovforslag gennem tre behandlinger i Folketinget. Der kan stilles ændringsforslag, og det gøres af både regeringen og af partierne, men som regel først til tredje behandling af forslaget.

Der stemmes først om ændringsforslagene og derefter om det samlede finanslovforslag. Mens ændringsforslag ofte forkastes, er forkastelse af det samlede finanslovforslag hidtil kun sket to gange, i 1929 og i 1983.

I løbet af finansåret kan der gives supplerende bevillinger (tillægsbevillinger) af Folktingets Finansudvalg. Ansøgninger til Finansudvalget om supplerende bevillinger kaldes aktsykker.

Finansloven suppleres ifølge Grundloven af Tillægsbevillingsloven. Forslag til tillægsbevillingslov fremsættes og vedtages i det efterfølgende finansår. Tillægsbevillingsloven formaliserer en række handlinger, der er gjort i løbet af finansåret, fx følgerne af ny lovgivning, af aktstykker og forbrug af tidligere års opsparing.

Senest seks måneder efter finansårets afslutning skal et endeligt regnskab, statsregnskabet, forelægges for Folketinget. Statsregnskabet revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med statsrevisorerne. Se også statsbudget.