Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rente

Oprindelig forfatter BAsJ Seneste forfatter Redaktionen

Rente. Den effektive rente for hhv. den danske (DK) og den tyske (DE) 10-årige statsobligation. Afstanden mellem de to kurver angiver det officielle rentespænd mellem Danmark og Tyskland. Rentespændet bestemmes af en række økonomiske faktorer, væsentligst den forventede inflationsforskel mellem landene og devalueringsrisikoen. I begyndelsen af 1985 var rentespændet i størrelsesordenen 7% p.a., men det har på flere tidspunkter efter 1990 været tæt på 0.

Rente. Den effektive rente for hhv. den danske (DK) og den tyske (DE) 10-årige statsobligation. Afstanden mellem de to kurver angiver det officielle rentespænd mellem Danmark og Tyskland. Rentespændet bestemmes af en række økonomiske faktorer, væsentligst den forventede inflationsforskel mellem landene og devalueringsrisikoen. I begyndelsen af 1985 var rentespændet i størrelsesordenen 7% p.a., men det har på flere tidspunkter efter 1990 været tæt på 0.

rente, den udgift, der betales for at få lån eller det periodevise afkast ved udlån. Ved ydelse af et lån afstår långiver fra en forbrugsmulighed i udlånsperioden mod til gengæld at få en forbrugsmulighed senere.

Rente er en kompensation for denne udskydelse af forbrug og angives sædvanligvis som en procentsats pr. år (p.a.). Satsen kaldes også rentefoden.

Ordet rente kommer af ital. og mlat. rendita 'tilbagebetaling, rente', perf.part. af rendere, ændring af reddere, af re- og dare 'give'.

Hvis en låntager fx låner 10.000 kr. i ét år til en rente på 6% p.a., skal låntager tilbagebetale 10.600 kr., hvoraf de 600 kr. udgør rentebetalingen. Hvis lånet strækker sig over to år, vil tilbagebetalingen enten være 11.200 kr. = 10.000+2∙600 kr. ved en såkaldt simpel renteberegning eller 11.236 kr. = 10.000∙1,062 kr. efter det såkaldte rentes rente-princip, som indebærer, at der løbende beregnes rente af såvel lånebeløbet som tidligere perioders rentetilskrivninger. Rentes rente-princippet er næsten enerådende på de finansielle markeder.

Annonce

Rentetilskrivning sker imidlertid ofte hyppigere end en gang årlig. For realkreditlåns og de fleste banklåns vedkommende hvert kvartal, for afbetalingskøb o.l. hver måned. I så fald opgives rentefoden også som en sats p.a., men rentebetalingen i hver periode udgør periodens forholdsmæssige andel af et helt års rentebetaling. Ved rentefoden 6% p.a. beregnes renten for et kvartal som 1/4 af et helt års rente, dvs. 1,5% af det skyldige beløb, og den månedlige rentebetaling som 1/12 af et helt års rente, dvs. 1/2% af det skyldige beløb. Se også rentesregning.

Den effektive rente i en låneaftale beregnes som den rentefod, der netop bringer overensstemmelse mellem nutidsværdien af låntagers betalingsforpligtelser og det udbetalte lånebeløb. Den effektive rente beregnes også i den situation, hvor der er flere betalinger inden for hvert år. I ovenstående eksempel er den effektive rente 6% p.a. ved helårlig rentetilskrivning og 6,1364% p.a. ved kvartalsmæssig rentetilskrivning med 1,5% pr. kvartal, fordi 1,61.364 = 1,0154. Hvis låntager foruden renter og afdrag skal betale et gebyr ved optagelse af lånet og/eller løbende administrationsomkostninger, beregnes den effektive rente ved at tage hensyn til alle låntagers omkostninger og fremtidige betalinger. Den således beregnede effektive rente benævnes den årlige omkostning i pct. og skal oplyses af långiver, jf. Kreditaftaleloven. Rentefoden er bestemt på markedet af en række faktorer såsom lånets afdragsform og betalingsfrekvens, løbetid, sikkerhedsstillelse og risiko for betalingssvigt. Endvidere indgår faktorer som muligheden for at opsige lånet og afkorte låneperioden for såvel långiver som låntager samt muligheden for at omsætte eller overdrage lånet til tredjemand. Sidstnævnte faktorer er særlig relevante i forbindelse med realkreditlån, hvor lån enten overtages eller indfries førtidigt ved ejerskifte.

Lån kan være enten fastforrentede eller variabelt forrentede. For fastforrentede lån aftales rentefoden ved lånets begyndelse og forbliver uændret i hele løbetiden. For variabelt forrentede lån ændres rentefoden løbende efter aftalte kriterier, fx Nationalbankens diskonto plus 3% p.a. Eller rentefoden kan ændres ensidigt på foranledning af långiver, hvilket er almindeligt for banklån. Kunden kan så til gengæld indfri sit lån på ethvert tidspunkt.

De finansielle markeder rummer en bred vifte af lån med individuelle karakteristika. Deres forskellige effektive renter giver anledning til et spektrum af rentesatser på ethvert tidspunkt. Dette spektrum kan ordnes efter løbetid for lån med ensartede øvrige karakteristika, fx annuitetslån med pålydende rente 5% p.a. Herved fremkommer en såkaldt horisontal rentestruktur. For en given løbetid kan spektret også ordnes efter fx størrelsen af den pålydende rente eller afdragsformen. Herved fremkommer en vertikal rentestruktur.

Begreber som renteniveauet og rentespændet til udlandet er ofte brugt. Renteniveauet kan enten forstås som et gennemsnit af en række udvalgte rentesatser eller som den effektive rente på en given omsætningsobligation (se omsætningspapir). Københavns Fondsbørs anvender et sådant gennemsnit, mens der til måling af rentespændet til udlandet anvendes en tiårig statsobligation.

Fastforrentede obligationer repræsenterer et bredt spektrum af løbetider, fra kortvarige statsobligationer til 30-årige realkreditobligationer. En sådan obligation har en hovedstol og en pålydende rente, tidligere også kaldet kuponrente, som sammen med afdragsformen bestemmer dens betalinger og dens effektive rente. I den helt korte ende af løbetidsspektret findes interbankmarkedet, hvori der angives rentesatser helt ned på dag-til-dag-basis, fx CIBOR og LIBOR.

Realrenten er et rentebegreb, som tager højde for inflationens eller den forventede inflations indvirkning på købekraften af de lånte penge. Realrenten måler rentebetalingen relativt til et valgt prisindeks, dvs. i reale enheder (købekraftsenheder) i stedet for i pengeenheder. Der findes en række eksempler på udstedelse af obligationer, hvis betalinger er indekserede i henhold til et prisindeks, fx de danske indeksobligationer. Deres pålydende rente er således en realrente.

Historie

Historisk set er selve rentebegrebet ældre end pengevæsenet og således ikke alene knyttet til pengeudlån. Institutionen "kredit mod rente" er således nævnt allerede i sumeriske skrifter fra omkring 3000 f.Kr., og i Hammurapis Lov fra 1700-t. f.Kr. er en øvre grænse på 331/3% om året direkte nævnt. Der findes imidlertid mange eksempler på religiøst betingede direkte forbud mod renter i såvel muslimske som mosaiske og kristne samfund. I Europa var det i middelalderen generelt forbudt at tage renter, bl.a. påvirket af de skolastiske teologer, der opfattede renter som udnyttelse af mennesker i nød, samt af pavens direkte fordømmelse. Begrebet ågerrenter, dvs. ublu og strafbar udnyttelse af låntagere, har sin oprindelse herfra. Reformationen i Europa i 1500-t. brød generelt med renteforbuddet, og i løbet af 1700-t. blev det i de katolske lande efterhånden også accepteret at tage renter.

Retsgrundlag

Kreditrente eller vederlagsrente er et aftalt vederlag for en ydet kredit og fastsættes som regel ud fra en vurdering af det almindelige rentenivau ved lånets udbetaling, omkostningerne ved lånetransaktionen samt kreditrisikoen, dvs. risikoen for, at lånet ikke bliver betalt tilbage ved forfaldstid. Læs mere om retsgrundlag vedr. rente.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Astrup Jensen: rente i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150310