Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kapitalstruktur

Oprindelig forfatter Parum Seneste forfatter Redaktionen

kapitalstruktur, finansieringsstruktur, type og omfang af finansieringsformer, målt fx ved forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital. Kapitalstruktur benyttes først og fremmest i relation til aktieselskaber.

Aktieselskaber kan siges at stå over for tre langsigtede beslutninger: investerings-, udbytte- og finansieringsbeslutningen. Det fælles udgangspunkt for de tre beslutninger er, om ledelsen kan skabe værditilvækst og stille investorerne bedre.

Finansieringsbeslutningen vedrører valg af kapitalstruktur. Selskabets kapitalstruktur viser, hvilke finansielle fordringer i form af fx A- og B-aktier, realkreditobligationer, banklån, leverandørkreditter, erhvervsobligationer eller konvertible obligationer det har udstedt for at få råderet over den kapital, som er nødvendig for at anskaffe fx materielle, immaterielle eller finansielle aktiver. De finansielle fordringer, som selskabet udsteder, har værdi, fordi de repræsenterer et krav på det afkast, som selskabets aktiver genererer.

Annonce

Selskabets balance er en opgørelse af dets aktiver og passiver. Balancens passivside viser, hvilke finansieringsformer aktieselskabet har benyttet. Selskabets samlede værdi findes ved at addere samtlige poster i passivsiden, hvilket i overensstemmelse med det dobbelte bogholderis princip er lig med summen af samtlige aktivposter.

Inden for regnskabsvæsen benyttes bogførte værdier til vurdering af passivsidens sammensætning, mens man inden for finansieringsteorien benytter markedsværdier. Egenkapitalposten kan benyttes til at illustrere forskellen mellem disse kriterier for værdiansættelse. Egenkapitalens bogførte værdi kan ses i et selskabs offentliggjorte årsregnskab, og den fremkommer som summen af bl.a. selskabskapital, henlæggelser og reserver. Egenkapitalens markedsværdi fremkommer ved at gange antallet af udestående aktier med prisen pr. aktie. Såvel selskabets værdi som de enkelte passivposters værdi afhænger af det valgte kriterium. Det forventes imidlertid, at forskellen er størst for egenkapitalposten, fordi fx patenter og varemærker ofte ikke er bogført som aktiver.

Mht. spørgsmålet om relevansen af aktieselskabers kapitalstruktur er de fleste økonomer af den opfattelse, at det i praksis er af betydning, hvordan selskaber træffer finansieringsbeslutninger. Nogle få økonomiske modeller resulterer i, at valget af finansieringsform er irrelevant, mens hovedparten munder ud i, at valget af finansieringsform er relevant.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Parum: kapitalstruktur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103978