Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ejendomsskat

Oprindelige forfattere GTJ og OWD Seneste forfatter Redaktionen

ejendomsskat, skat, der pålægges ejeren eller brugeren af fast ejendom, og som pålignes et vedtaget mål for ejendommens værdi.

I årene 1688-1903 var skattegrundlaget for ejendomsskatterne det såkaldte hartkorn, som var et mål for jordens ydeevne i hårdt korn (rug eller byg). Efter 1903 blev skattegrundlaget i stedet ejendommens værdi i handel og vandel, således som værdien blev opgjort ved ejendomsvurderingerne, der blev foretaget af offentlige vurderingsmyndigheder.

Fra 1924 opdeltes ejendomsskatterne i grundskyld og ejendomsskyld, idet der siden 1920 er blevet foretaget en særlig ansættelse af jordværdien ved de almindelige vurderinger. Grundskylden blev udskrevet til både stat, amt og kommune med en større promille end ejendomsskylden, der baseredes på den såkaldte forskelsværdi, dvs. forskellen mellem ejendomsvurderingen og grundvurderingen for de enkelte ejendomme.

Annonce

I løbet af 1950'erne og 1960'erne blev ejendomsskylden imidlertid afviklet, og samtidig afvikledes også al ejendomsskat til staten. 1926-65 blev der opkrævet en særlig ejendomsskat på grundværdistigninger, som oversteg et vist niveau, den såkaldte grundstigningsskyld.

Siden slutningen af 1960'erne har ejendomsskatterne omfattet en grundskyld til kommunerne, der indtil 2007 kunne variere mellem 6 og 24‰ alt efter kommunens skattebehov og ligningsforhold, og indtil 2007 en grundskyld til amtskommunen, som maksimalt kunne udgøre 10‰.

Fra kommunalreformens ikrafttræden i 2007 er den tidligere amtskommunale grundskyldspromille på 10 tillagt kommunernes grundskyldspromiller, som derfor kan variere mellem 16 og 34‰. Siden 2003 er afgiftsgrundlaget blevet opreguleret langsommere end stigningen i grundværdierne.

Yderligere opkræves en ejendomsværdiskat på 1% af ejendomsværdien op til 3,04 mio. kr. og 3% af den del af ejendomsværdien, der overstiger dette beløb. Siden 2002 har et skattestop fastlåst ejendomsværdibeskatningens maksimum i kroner, uanset stigninger i ejendomsværdierne.

Endelig kan kommunerne vælge at udskrive en såkaldt dækningsafgift på visse offentlige ejendomme og erhvervsejendomme, som maksimalt kan udgøre 10‰ af forskelsværdien.

Ved politiske forlig i 2016 og 2017 har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at et nyt ejendomsvurderingssystem skal tages i anvendelse fra 2018. Stigningsbegrænsningen på grundskylden og skattestoppet for ejendomsværdiskatten ophæves, mens skattesatserne nedsættes.

Ejendomsskatterne var ved begyndelsen 1900-t. den helt dominerende skatteform. Nu indbringer de ca. 3% af det offentliges samlede provenu af skatter og afgifter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Thorlund Jepsen, Ove W. Dietrich: ejendomsskat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68768