Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

makroøkonomi

Oprindelig forfatter CSc Seneste forfatter Redaktionen

makroøkonomi, samfundsøkonomi i store træk, dvs. baseret på aggregerede størrelser, fx den samlede beskæftigelse eller bruttonationalproduktet. Makroøkonomiske teorier tager udgangspunkt i observerede eller teoretisk begrundede sammenhænge mellem sådanne størrelser, fx at investeringerne afhænger af renten. En makroøkonomisk model består af en række af sådanne sammenhænge og har til formål at forklare udviklingen i makroøkonomiske størrelser, herunder hvordan størrelserne kan påvirkes, fx ved økonomisk politik. Modellerne bruges derfor ofte som grundlag for økonomisk politik.

Væsentlige emner for makroøkonomiske teorier er bl.a. de mere eller mindre regelmæssige konjunktursvingninger, arbejdsløshed, inflation, indkomstfordeling, rente, betalingsbalance og valutakurser samt samfundsøkonomisk udvikling på langt sigt, den økonomiske vækst.

Ifølge den klassiske økonomiske opfattelse, der deltes af de fleste økonomer i 1900-t.s første årtier, er dårlige konjunkturer og arbejdsløshed problemer, som med tiden vil løse sig selv. Man troede på, at markedsmekanismen var effektiv: Hvis der var arbejdsløshed, således at udbuddet af arbejdskraft var større end efterspørgslen, ville lønnen falde, og udbud blive lig efterspørgsel igen (se klassisk økonomisk teori).

Annonce

1930'ernes store arbejdsløshed stod i kontrast til denne opfattelse. John Maynard Keynes fokuserede på efterspørgslen efter varer og tjenester og mente, at vedvarende arbejdsløshed kunne opstå, fordi efterspørgslen var for lav. Dette gav lav efterspørgsel efter arbejdskraft, som igen skabte lav forbrugsefterspørgsel osv. Økonomien kunne hænge fast i en tilstand med lav efterspørgsel. Keynes mente ikke, at markedsmekanismen fungerede godt nok til at løse dette. Efterspørgslens store betydning kunne også forklare konjunktursvingningerne. Det var velkendt, at efterspørgslen efter varer til investeringer svingede meget, og Keynes brugte dette til at forklare konjunktursvingningerne. Keynes mente, at en aktiv finanspolitik, fx en forøgelse af den offentlige efterspørgsel, kunne øge beskæftigelsen og stabilisere konjunkturerne. Denne tankegang fik stor indflydelse på økonomisk politik i den vestlige verden. Den syntes ret succesfuld efter 2. Verdenskrig, hvor mange lande oplevede lange perioder med fuld beskæftigelse, men også nogen inflation. Se også keynesiansk teori.

I slutningen af 1950'erne påviste William Phillips (1914-75) en sammenhæng mellem høj arbejdsløshed og lav inflation (og omvendt). Denne sammenhæng kaldes Phillips-kurven og kunne forklares ved, at arbejderne står svagt i lønforhandlingerne, når arbejdsløsheden er høj. Phillipskurven lagde op til en politisk afvejning mellem arbejdsløshed og inflation.

1970'ernes økonomiske krise fik Phillips-kurven til at bryde sammen; der kom høj arbejdsløshed og høj inflation. Makroøkonomisk teori begyndte at fokusere på forventningernes betydning. Hvis folk i længere tid oplever inflation, vil de forvente, at den fortsætter. Virksomhederne er fx mere villige til at give lønstigninger, hvis de forventer, at deres egne priser stiger. Herved får inflation et selvforstærkende element. Edmund Phelps og Milton Friedman udviklede i slutningen af 1960'erne idéen om den naturlige arbejdsløshed. Ifølge denne teori giver en lavere arbejdsløshed end den naturlige arbejdsløshed stigende (og ikke blot høj) inflation, og skal inflationen ned, må økonomien i en periode have højere arbejdsløshed end den naturlige. Pga. problemer i markedsmekanismen kan den naturlige arbejdsløshed, strukturarbejdsløsheden, være stor. Teorien forudsiger, at den keynesianske stabiliseringspolitik giver inflationsproblemer på lidt længere sigt, hvis man konstant søger at holde beskæftigelsen høj. Friedman argumenterede også for, at der er så store praktiske problemer med at føre stabiliseringspolitik på rette tid og i rette omfang, at det er bedre at lade være. Økonomisk politik burde styres af simple tommelfingerregler og koncentrere sig om at holde inflationen nede.

Forventningernes store betydning giver et teoretisk og praktisk problem, idet teorien kommer til at afhænge af noget, der ikke kan ses. Robert E. Lucas og andre nyklassikere (se nyklassisk økonomisk teori) argumenterede i 1970'erne for, at løsningen var såkaldte rationelle forventninger. Idéen er, at folk danner forventninger på basis af al den information, de har til rådighed — herunder kendskab til økonomiens virkemåde og regeringens intentioner med den økonomiske politik. Dette har stor betydning for vurderingen af stabiliseringspolitikken. En systematisk stabiliseringspolitik viser sig at være virkningsløs allerede på kort sigt i en makroøkonomisk model med rationelle forventninger og naturlig arbejdsløshed. Kun uforudset politik kan have effekt.

Videreudviklinger af nyklassisk økonomisk teori har peget på, at konjunktursvingningerne ikke behøver at skyldes efterspørgselsforhold. De såkaldte reale konjunkturmodeller, real business cycles, fokuserer på ujævn udvikling iproduktiviteten. Nyklassikerne benytter sig af mikroøkonomisk metode, der tager udgangspunkt i forbrugere og virksomheder, der søger at udnytte deres økonomiske muligheder så godt som muligt.

Den mikroøkonomiske metode og rationelle forventninger anvendes også i megen nykeynesiansk teori, som har koncentreret sig om årsager til og virkningerne af, at markedsmekanismen ikke fungerer perfekt. I fokus står bl.a. fagforeninger, virksomheders markedsmagt, problemer med at skaffe information og problemer med at skrive økonomiske kontrakter, der tager højde for fremtidens usikkerhed. Denne forskning peger på, at økonomisk politik skal dreje sig om at forbedre de økonomiske strukturer, og at stabiliseringspolitik kun skal bruges ved store konjunkturudsving.

Den langsigtede udvikling er emnet for vækstteori. Robert M. Solow og mange andre argumenterede i slutningen af 1950'erne for, at nok kunne keynesiansk teori forklare konjunkturerne, men den fangede ikke vækstens årsager. Her tillagdes opsparingen, investeringerne og de tekniske fremskridt en stor rolle. I den tidlige vækstteori fandtes der ingen rolle for økonomisk politik. Nyere forskning i vækst har drejet sig om den økonomiske politiks betydning for væksten landene imellem. Et tilbagevendende tema er, at opsparing, uddannelse og infrastruktur er vigtige elementer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Schultz: makroøkonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120962