Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ungarn - økonomi

Oprindelige forfattere EiCh og HelPe Seneste forfatter Redaktionen

Ungarn havde fra sidst i 1940'erne til 1989 en socialistisk planøkonomi, tæt integreret med de øvrige COMECON-landes. Mens 1950'erne var kendetegnet ved en betydelig centralisme, førte mildere politiske vinde i begyndelsen af 1960'erne til tanker om økonomiske reformer inden for rammerne af en socialistisk stat.

I 1968 introducerede János Kádár et økonomisk reformprogram, New Economic Mechanism, NEM, som tilstræbte at øge virksomhedernes selvstændighed og give markedskræfterne større betydning i de økonomiske beslutningsprocesser.

NEM gav sig hurtigt udslag i en høj økonomisk vækst og et betydeligt bedre vareudbud end i de øvrige COMECON-lande, bl.a. fordi Ungarns udenrigshandel orienterede sig mere mod de vestlige lande; udviklingen førte imidlertid også til store underskud på betalingsbalancen, og Ungarn opbyggede i 1970'erne en stor udlandsgæld.

Annonce

Ungarns vestlige orientering betød, at landet allerede i 1982 blev optaget i Den Internationale Valutafond, IMF, og i Verdensbanken, men da den internationale lånevillighed faldt efter anden oliekrise, kunne det lånefinansierede opsving ikke fortsætte.

1980'erne var præget af økonomisk lavvækst og problemer med de eksterne balancer. Imidlertid fortsatte den gradvise reformpolitik; i 1987 blev Nationalbankens monopol på bankvirksomhed ophævet, og året efter vedtog regeringen love om udenlandske virksomheders adgang til at etablere sig i Ungarn og omdannelse af statslige virksomheder til aktieselskaber.

I 1990 genåbnede fondsbørsen i Budapest, men selvom Ungarn således var godt forberedt, blev den egentlige overgang til markedsøkonomi i 1991 besværlig. Eksporten fik problemer pga. bortfaldet af markederne inden for COMECON og krigen i Jugoslavien, mens den indenlandske efterspørgsel faldt efter høje prisstigninger, offentlige besparelser og svigtende investeringer. BNP faldt næsten 12% i 1991, mens arbejdsløsheden og underskuddene på de offentlige budgetter og eksterne balancer steg dramatisk.

I 1995 iværksattes, overvåget af IMF, et stabiliseringsprogram med offentlige besparelser, en stram indkomstpolitik, importafgifter og en devaluering; en løbende devaluering af valutaen, forint, over for en valutakurv bestående af dollar og D-mark (fra 1999 alene euro) med en på forhånd annonceret nedskrivningstakt skulle endvidere sikre, at inflationsudviklingen ikke udhulede konkurrenceevnen.

Væksten har siden 1997 været høj, omkring 4% om året, og arbejdsløsheden, som i 1992 var på næsten 13%, har fra 2000 ligget ret stabilt omkring 7%. Inflationen er blevet nedbragt, men de offentlige budgetter har haft stigende underskud siden 1990'erne; gælden opgjordes i 2005 til 59% af BNP.

Regeringskoalitionen af socialister og frie demokrater, som blev genvalgt i april 2006, har varslet afskedigelser og skatte- og afgiftsforhøjelser i et forsøg på at indfri kravene til deltagelse i ØMU'en i løbet af et par år. I september 2006 førte en afsløring af socialisternes vildledende valgkamp til voldsomme konfrontationer mellem politi og demonstranter i Budapest.

Også de eksterne balancer har i de senere år udvist underskud resulterende i en udlandsgæld på ca. 60% af BNP (2005) til trods for en betydelig eksportfremgang, som ikke mindst stammer fra virksomheder med udenlandsk ejerskab.

Ungarns tidlige reformer har været hovedårsag til, at landet har kunnet tiltrække udenlandske investeringer i stort omfang, og har haft betydning for, at overgangen fra plan- til markedsøkonomi i 1996 var så fremskreden, at Ungarn blev optaget i OECD. Ungarn blev i 1991 associeret og i 2004 fuldt medlem af EU. Især eksporten er i høj grad omlagt fra øst til vest.

Ungarns langt vigtigste handelspartner er Tyskland, som står for 28% af udenrigshandelen (2005).

I 2005 eksporterede Danmark for 2760 mio. kr. til Ungarn, mens importen derfra var på 2470 mio. kr.

Læs mere om Ungarn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Helge Pedersen: Ungarn - økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176964