• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thailand - økonomi

Oprindelige forfattere EiCh og HelPe Seneste forfatter Redaktionen

Turisme er en vigtig indtægtskilde for Thailand. Her stranden ved Phi Phi Don.

Turisme er en vigtig indtægtskilde for Thailand. Her stranden ved Phi Phi Don.

Baseret på statskapitalisme og importsubstitution påbegyndtes i 1950'erne en industrialisering af det traditionelle landbrugsland, hvilket lagde grunden til en betydelig vækstfremgang. Efter den anden oliekrise i 1979 blev Thailand dog ramt af afmatning og store underskud på såvel de offentlige budgetter som handels- og betalingsbalancen; regeringen fik i 1980 en aftale med Verdensbanken om lån på fordelagtige vilkår mod at gennemføre en række strukturreformer, herunder skabe balance på de offentlige budgetter og udvikle eksportsektoren på basis af en arbejdskraftintensiv produktion.

Efter en betydelig devaluering af valutaen, bath, på ca. 15% over for dollar i 1984 kom økonomien atter i høj vækst. Strukturændringerne fortsatte i 1990'erne med afreguleringer i den finansielle sektor og en nyorientering af industripolitikken i retning af mere kapitalintensive virksomheder, især inden for elektronik- og bilindustrien; væksten førte dog til store underskud på de eksterne balancer.

I 1997, bl.a. efter en voldsom spekulation mod bathen, blev centralbanken tvunget til at opgive fastkurspolitikken. Valutaen tabte omkring 50% af sin værdi over for dollar, ligesom aktiekurserne kom i frit fald; Thailand måtte meddele, at landet ikke kunne betale renter og afdrag på sin udlandsgæld. Regeringen fik bevilget betydelig støtte fra IMF mod bl.a. at stramme finanspolitikken og gennemføre reformer af den finansielle sektor; endvidere styrkedes indsatsen for øget uddannelse og beskæftigelse og for løsning af de sociale problemer. Thailand måtte dog igennem en dyb økonomisk recession i 1997-98, hvor BNP faldt med over 10%. Krisens omfang fik IMF til at lempe på kravene til finanspolitikken, hvilket i kombination med en betydelig fremgang i nettoeksporten på ny fik økonomien i vækst i 1999-2000.

Annonce

Flydende marked ved Bangkok.

Flydende marked ved Bangkok.

Under det internationale tilbageslag i 2001 var Thailands vækst lav, men Thaksin-regeringens (2001-06) ekspansive økonomiske politik har i forbindelse med både eksportfremgang og øget hjemlig efterspørgsel fremkaldt årlige vækstrater på 4-7%. Inflationen og ledigheden er lave, men årtiers stærke vækst har især manifesteret sig i hovedstadsregionen og turistområderne; produktivitetsgabet mellem industri og landbrug er mere end 1:10. Den sorte økonomis andel anses for at være en af verdens største. Efter en årrække med overskud udviser handelsbalancen (2005) et lille underskud.

Thailands vigtigste handelspartnere er Japan, USA og Kina, som tilsammen tegner sig for knap 40% af landets udenrigshandel. Danmarks eksport til Thailand var i 2005 på 1077 mio. kr., mens importen derfra var på 1607 mio. kr.

Læs mere om Thailand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Helge Pedersen: Thailand - økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171342