Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Island - økonomi

Oprindelig forfatter MKHo Seneste forfatter Redaktionen

Island har en lille åben økonomi; den samlede udenrigshandel udgør mere end 75% af BNP. Fisk og fiskeprodukter er en vigtig del af eksporten, mens importen er bredt sammensat. Pga. den store afhængighed af omverdenen fører Island på de fleste områder en liberal handelspolitik, men har fastholdt høje toldsatser for landbrugsvarer.

Island er medlem af EFTA og har siden 1994 været tæt knyttet til EU gennem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS, hvilket bl.a. indebærer, at det indre marked også gælder for Island med undtagelse af fiskeri- og landbrugsområdet, som er underlagt særaftaler. EØS-aftalen var stærkt medvirkende til, at de finansielle markeder blev fuldt liberaliseret for kapitalbevægelser til og fra udlandet fra 1995. Udlændinges adgang til at foretage direkte investeringer i fiskerisektoren er imidlertid fortsat underlagt restriktioner, hvilket skyldes erhvervets dominerende rolle i samfundsøkonomien. Samtidig er Islands økonomiske afhængighed af fiskeriet blevet reduceret gennem en betydelig udbygning af aluminiumsindustrien, og nye værker er under opførelse. Også turisterhvervet har siden 1990 oplevet kraftig vækst.

I hele efterkrigstiden har Islands økonomiske vækst gennemsnitligt ligget over de fleste andre OECD-landes, men med betydelige udsving fra år til år i overensstemmelse med konjunkturerne i fiskeriet. Den store afhængighed af et enkelt erhverv førte imidlertid også til perioder med kraftig inflation. Fra midt i 1970'erne til først i 1980'erne steg forbrugerpriserne i gennemsnit med over 50% om året, forstærket af lønindeksering og hyppige devalueringer. I løbet af en kort årrække lykkedes det at få priserne i ro. Samtidig blev arbejdsmarkedets parter tilskyndet til løntilbageholdenhed gennem skatteeftergivelser og subsidier. Denne politik førte til store underskud på de offentlige budgetter, forværret af en økonomisk krise 1988-93, men efter stramninger i finanspolitikken har den offentlige gæld været faldende, samtidig med at prisudviklingen i store træk har kunnet holdes på niveau med Islands førende samhandelspartnere. I 2001-02 nåede inflationen dog kortvarigt op omkring 10%.

Annonce

EØS-aftalen og liberaliseringen af Islands finansielle sektor med introduktion af fonds- og valutabørser har skabt en moderne økonomi, der er fuldt integreret i det europæiske marked. Islandske selskaber har siden årtusindskiftet udvidet deres aktiviteter i udlandet, især gennem opkøb af bl.a. finansielle virksomheder, fødevareproduktion, detailhandelskæder og luftfartsselskaber. I den samlede udenlandshandel udgør serviceydelser mere end en tredjedel. Offentlige og halvoffentlige selskabers investeringer i kraftværker til udvidelse af aluminiumsindustrien er en væsentlig baggrund for årlige vækstrater på omkring 5% i begyndelsen det nye årtusinde, og for Islands position i 2006 som et af de fem rigeste lande i OECD-gruppen. Andre drivkræfter i udviklingen er de store islandske pensionskasser og nye muligheder for boliglån fra 2004.

Arbejdsløsheden har traditionelt været lav i Island, men fra begyndelsen af 1990'erne voksede ledigheden til et relativt højt niveau – omkring 5%. Under den seneste periode med økonomisk vækst er der imidlertid igen tæt på fuld beskæftigelse, og efterspørgslen på arbejdskraft har trukket mange fra især Østeuropa til Island. Ulempen ved den voldsomme økonomiske aktivitet er store ubalancer i samhandlen med udlandet. Efter nogle år i 1990'erne med overskud på betalingsbalancen nåede underskuddet i 2005 rekordhøjder på over 16% af landets BNP. Samme år oversteg den islandske udlandsgæld landets BNP. Gælden er overvejende privat som følge af banksektorens optagelse af lån i udlandet. Flere års uafbrudt fremgang for det islandske aktiemarked blev i første halvår af 2006 afløst af markante kursfald. Samtidig kom den islandske krone under pres, og der var tegn på ny inflation. Situationen har givet næring til debatten om, hvorvidt Island kan beholde sin valuta, der er verdens mindste med flydende kurs.

Blandt Islands vigtigste samhandelspartnere er Tyskland, Storbritannien, Holland, USA og Danmark. Danmarks eksport til Island var i 2005 på ca. 1,9 mia. kr., mens importen derfra udgjorde 687 mio. kr. Forarbejdede varer, it- og kommunikationsudstyr, maskiner, medicinalvarer, møbler, beklædning og levnedsmidler er de vigtigste eksportvarer. Importen udgøres helt overvejende af fisk samt af foderstoffer.

Læs mere om Island.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Kyndby Holm: Island - økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99704