Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Irak - økonomi

Oprindelige forfattere EiCh og HelPe Seneste forfatter Redaktionen

Efter Baathpartiets magtovertagelse i 1968 fik Irak en stærk central styring af al økonomisk aktivitet. Krigen mod Iran 1980-88 betød, at militærindustrien voksede på bekostning af andre sektorer, og regeringen måtte bl.a. indføre rationering af fødevarer og et generelt importforbud mod luksusvarer for at opretholde det omfattende offentlige velfærdssystem.

For at effektivisere forsyningskanalerne blev en gradvis liberalisering og privatisering af økonomien iværksat i 1987, ligesom landbrugssektoren blev opprioriteret — begge dele dog uden de store resultater.

FN's sanktioner mod Irak efter landets invasion i Kuwait i 1990 førte til en økonomisk isolation, som ramte befolkningen hårdt i form af vedvarende mangel på basale varer. Rationeringen af basisvarer som mel, ris og elektricitet strammedes, hyperinflation udhulede dinarens værdi, sortbørshandelen steg kraftigt, og sundhedstilstanden forværredes.

Annonce

Det skønnes, at levestandarden, målt ved BNP pr. indbygger, i begyndelsen af 1990'erne var faldet til et niveau som i 1940'erne. I 1996 indledte FN det såkaldte "olie for mad-program", som tillod en vis olieeksport til dækning af import af nødvendige fødevarer, medicin mv.; det udvidedes i 1999 og afbødede den værste nød.

Iraks oliereserver anses for at være verdens næststørste (efter Saudi-Arabiens), og olie har længe været helt dominerende i eksporten; kombinationen af faldende oliepriser og -mængder og stigende importbehov forringede betalingsbalancen dramatisk under krigen mod Iran. I 1990 udgjorde udlandsgælden ca. 2/3 af BNP.

Straks efter Baath-regimets fald i 2003 bevilgede Parisklubben (af 19 rige kreditlande) en generøs gældssanering, og samme år gav en donorkonference i Madrid tilsagn om 32 mia. dollar i genopbygningshjælp, som skal koordineres af FN og Verdensbanken. Embargoen ophævedes undtagen for våbensalg til Irak, og i 2004 indførtes en ny valuta.

Det økonomiske liv forstyrredes imidlertid stærkt af terror- og sabotagehandlinger, som bl.a. begrænser olieproduktionen. Arbejdsløsheden skønnes at være 25-30% (CIA, 2005), fattigdom er fortsat udbredt, og subsidiering af fødevarer og energi er en hovedpost på statsbudgettet.

Iraks vigtigste handelspartnere er USA, Syrien og Tyrkiet. Danmarks eksport til Irak var i 2005 på 224 mio. kr., og importen var på 3 mio. kr.

Læs mere om Irak.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Helge Pedersen: Irak - økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99216