Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Færøerne - økonomi

Oprindelig forfatter HelPe Seneste forfatter Redaktionen

Færøerne er et velstående samfund med en lille og meget åben økonomi, der er sårbar over for udsving i fiskeriet og i priserne på fisk; i 2010 udgjorde fisk og fiskeprodukter ca. 91% af eksporten. Med olieboringer og andre tiltag forsøges det at diversificere økonomien, hvilket dog vanskeliggøres af de højtuddannedes tilbøjelighed til udvandring.

Landet modtager bloktilstud fra Danmark, i 2010 635 mio. kr. Med en stor økonomisk vækst i de senere er Færøerne blevet mindre afhængigt af Danmark.

Efter en stagnation i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne kom landet fra 1983 ind i en højkonjunktur. Fiskeriet var præget af gode fangster og gunstige priser, og der blev investeret betragteligt i en udbygning af fangstkapaciteten. Også de offentlige infrastrukturinvesteringer blev væsentlig forøget. Den økonomiske fremgang betød dog samtidig en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.

Annonce

Konjunkturerne vendte i 1989, da fiskeriets betingelser blev stærkt forringet. Færøerne blev med ét ramt af en dyb økonomisk recession, som til og med 1993 betød et samlet fald i BNP på ca. 1/3, massiv arbejdsløshed til trods for nettoudvandring, faldende ejendomspriser, store offentlige budgetunderskud samt bankkrise. Udviklingen resulterede i et markant fald i importen, og i en årrække efter 1990 var der overskud på handelsbalancen.

Fiskeriet er et helt centralt erhverv på Færøerne, hvor fisk og fiskeprodukter i 2010 udgjorde ca. 91% af landets eksport.

Fiskeriet er et helt centralt erhverv på Færøerne, hvor fisk og fiskeprodukter i 2010 udgjorde ca. 91% af landets eksport.

For at afhjælpe krisens negative konsekvenser oprettede den danske regering efter aftale med Landsstyret i 1992 en fond til konsolidering af banksektoren, men det var ikke tilstrækkeligt til at forhindre, at den ene af Færøernes tre banker krakkede i 1993, og de to andre fusionerede i 1994; tilbage er kun én bank, Føroya Banki, og tre sparekasser.

Landskassen blev endvidere bevilget lån på favorable vilkår; de blev dog gjort betinget af en række krav til finans- og erhvervspolitikken, herunder en kvoteregulering af fiskeriet, områder, som normalt bestemmes suverænt af Landsstyret. Kravene blev mødt med blandede følelser, idet de bl.a. blev betragtet som kriseforstærkende og som indblanding i indre anliggender.

Fra 1995 udviste økonomien igen stor fremgang med store fangster og høje afsætningspriser; der var en årlig vækst i BNP på 5-15% frem til 2003. Efter en årrække at have ligget mellem 2 og 4% kom ledigheden i 2010 dog op på 6,8%.

Danmark og Færøerne er i valutaunion, hvorfor penge- og valutaforhold er et fællesanliggende. Danmarks Nationalbank har siden 1951 trykt færøske pengesedler i samme værdier og formater som de danske. Møntomløbet udgøres af danske mønter.

I udenrigsøkonomisk henseende er Færøerne derimod ikke en del af Danmark, men et selvstændigt toldområde, som bl.a. af hensyn til den nationale fiskeripolitik står uden for EU, som man har indgået handelsaftaler med. De begrænsede produktionsmuligheder betyder, at hovedparten af de nødvendige forbrugs- og investeringsgoder må importeres.

I 2010 var den samlede import 4365 mio. kr., og eksporten var 4639 mio. kr. Den vigtigste samhandelspartner er Danmark, som i 2009 aftog 11% af eksporten og leverede ca. 30% af importen, men handelen med Storbritannien, Norge og Tyskland er også betydelig.

Læs mere om Færøerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Pedersen: Færøerne - økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81295