Thomas Robert Malthus

Malthus blev uddannet ved universitetet i Cambridge. Efter blandt andet matematiske og teologiske studier blev Malthus i 1791 præsteviet, og han fik et præstekald i Surrey. Efter at have udgivet sin befolkningsteori blev han i 1805 blev han professor i historie og politisk økonomi ved College of East India Company en skole for uddannelse af medarbejderne i East India Company.

I 1798 udgav han anonymt sit opsigtsvækkende værk An Essay on the Principle of Population, hvor han argumenterede, at befolkningen altid vil have en tendens til at vokse hurtigere end fødevareresurserne. Får denne tendens lov til at slå igennem, vil det medføre en stadig forringet levefod og til sidst hungersnød. Ifølge Malthus er der således i naturen en indbygget modsigelse mellem kønsdrift, overlevelsesinstinkt (fødevarebehov) og ønsket om større levefod, der hidtil var blevet overset af de filosoffer, der ville ophæve det organiserede samfundsliv og blot lade mennesker leve i naturlig frihed.

I den anden af de i alt seks udgaver af værket fulgte Malthus i 1803 sin tese op med omfattende empirisk dokumentation, som han havde erhvervet sig på rejser i Europa. Her gjorde han sig også tanker om, hvordan mennesker selv kan bidrage til at holde befolkningstilvæksten i ave, så man undgår den hungersnød, de sygdomme og de krige, der ellers ville blive resultatet, hvis befolkningen blev for stor i forhold til de eksisterende fødevareresurser. En egentlig befolkningspolitik skitserede han ikke, men han anbefalede sene ægteskaber og seksuel afholdenhed uden for ægteskab.

I hele 1800-tallet udgjorde Malthus' tanker om befolkningstilvækst og fødevareresurser et centralt element i den klassiske politiske økonomis idéer om den langsigtede udvikling i produktion, kapitaldannelse og fordeling. Da man i 1800-tallets sidste halvdel begyndte at indse, at landbruget med stigende produktivitet ingen vanskeligheder havde ved at forsyne en endog kraftigt voksende befolkning, mistede Malthus' tanker deres aktualitet i alt fald i den industrialiserede del af verden.

Malthus forsøgte i Principles of Political Economy (1820) som en af de første at give en tilfredsstillende forklaring på økonomiske krisers opståen. Selvom dette fænomen var velkendt, var det dengang næsten som i dag svært at passe ind i den bestående økonomiske lærdom. Malthus' common sense-prægede opfattelse, nemlig at der undertiden produceredes for meget af alle varer i forhold til den samlede efterspørgsel, har siden tiltalt mange, bl.a. Keynes, men den blev dengang kraftigt kritiseret af David Ricardo. Herom vidner en omfattende og venskabelig korrespondance mellem de to.

• klassisk økonomi
• neomalthusianisme