Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert J. Aumann

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Uffe Rasmussen

/@api/deki/files/1454/=ud_a_500000922.mp3?revision=2

Robert J. Aumann, Robert John Aumann, f. 8.6.1930, israelsk-amerikansk matematiker og økonom, uddannet i USA, fra 1956 ved Hebrew University i Jerusalem, professor 1968-2001. Aumann har udviklet og anvendt metoder fra matematisk spilteori til analyse af konflikt- og samarbejdsproblemer mellem forskellige aktører. Han har specielt beskæftiget sig med teorier for spil med asymmetrisk information, dvs. at den ene part i spillet har mere information end den anden, fx om konkurrerende virksomheders virkelige omkostninger eller om et andet lands militære slagkraft. Aumann fik nobelprisen i økonomi i 2005 sammen med den amerikanske økonom og politolog Thomas C. Schelling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: Robert J. Aumann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42023