Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert F. Engle

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7772/=ud_a_500000877.mp3?revision=2

Robert F. Engle, f. 1942, amerikansk økonom, 1999-2003 professor i finansiering ved New York University, NY, USA. Inden Robert F. Engle tog en ph.d.-grad i økonomi, havde han fuldendt en mastergrad i fysik. I 1975 kom han til University of California i San Diego (UCSD), hvor han to år senere blev professor i økonometri og var tilknyttet den meget succesfulde gruppe af økonometrikere, der var startet af Clive Granger. Engle og Granger arbejdede begge med studier af økonomiske tidsserier, Engle specielt med tidsserier af økonomiske data med tidsvarierende fluktuationer. Hans metoder har været anvendt inden for en række forskellige samfundsområder, bl.a. inden for finansiering og elselskabers produktionsplanlægning. Han fik sammen med Granger nobelprisen i økonomi i 2003.

Ved siden af sit professionelle arbejde har Robert F. Engle en helt særlig interesse: Han danser isdans og har deltaget i de amerikanske nationale mesterskaber.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: Robert F. Engle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70919