Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Pedersen

Oprindelig forfatter KLau Seneste forfatter Redaktionen

Jørgen Pedersen, 28.7.1890-11.11.1973, dansk økonom. I sin ungdom var han land- og skovarbejder i USA og i Danmark. I 1925 blev han cand.polit. og i 1930 dr.polit. på en afhandling om lønudviklingen i Danmark. I 1930'erne var han dels docent ved Københavns Universitet, dels leder af Institut for Historie og Samfundsøkonomi, dels redaktør ved Berlingske Tidende. 1936 udnævntes han til professor ved Aarhus Universitet, hvor han forestod det økonomiske studiums opbygning. Allerede i en artikel fra 1933 foregreb han en række af John Maynard Keynes' tanker. Pedersen var en flittig skribent i både udenlandske og indenlandske tidsskrifter og i dagspressen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Laursen: Jørgen Pedersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139947