Landmandsbanken. Bankrådsmedlemmernes helt ukritiske underskrivelse af Landmandsbankens regnskab for 1921 fik denne kommentar med på vejen af tegneren Chr. Hoff i Svikmøllen 1922. Regnskabet med overskud viste sig senere at være helt misvisende; aktiverne var groft overvurderet, og de foregående års tab skjult.
Landmandsbanken, Den Danske Landmandsbank, blev stiftet 1871 med dansk og tysk kapital. Med den forsigtige Isak Glückstadt som leder indtil 1910 og et udbygget filialnet voksede banken hurtigt til at blive landets, senere Nordens største bank. Den betjente ikke kun landmænd, men også handel og håndværk og medvirkede ved dannelsen af større industriforetagender.
Den Danske Landmandsbank
Under ledelse af sønnen Emil Glückstadt bidrog banken til børsspekulationen i den heftige gullaschperiode 1914-19, da kurserne flerdobledes for senere at falde med den internationale lavkonjunktur i 1920. Spekulation og overekspansion på et for spinkelt kapitalgrundlag førte i 1922 til bankens krak med et kæmpetab til følge.
Krakket og den følgende bankkrise fik konsekvenser for lovgivningen og blev traumatiske for bankledere i de næste tre generationer, hvor hensynet til sikkerhed og soliditet samt ulyst til indbyrdes konkurrence på andet end service og markedsføring kom til at præge det danske banksystem.
I 1976 ændredes navnet til Den Danske Bank af 1871 (fra 2000 blot Danske Bank), og dermed kom bankens navn til at stemme mere overens med dens kundegrundlag. I 1990 indgik den i en fusion med Handelsbanken og Provinsbanken hvor Den Danske Bank var den fortsættende bank.
Straffesagen i 1923 efter Landmandsbankens sammenbrud hvilede især på undersøgelser, der var foretaget af Danmarks første bankinspektør, den senere nationalbankdirektør Holmer Green (1875-1931). Direktør Emil Glückstadt, som sad fængslet under sagen, var tiltalt for bedrageri, specielt ved at lade banken bære tabet ved hans og andres hemmelige aktiespekulationer; han døde inden dommen, men fandtes skyldig, og sagsomkostningerne pålagdes hans bo.
Ved Højesterets dom idømtes H.P. Prior, der var direktør i Nordiske Kabel- og Traadfabriker, fængsel for samme form for bedrageri som Emil Glückstadt, begået sammen med ham; bankens direktører og bestyrelsesmedlemmer, i alt 12 personer, herunder admiral Andreas du Plessis de Richelieu og tidligere statsminister M.P. Friis, idømtes høje bøder for bl.a. overtrædelse af Aktieselskabsloven ved at have godkendt et regnskab, som fortav bankens skjulte opkøb af egne aktier.
Det store tab på Det Transatlantiske Kompagni indgik ikke i sagen, som er skildret af historikeren Søren Mørch i Det store bankkrak (1986) på grundlag af bl.a. Holmer Greens dagbøger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.