nationalregnskab (Kontotyper)

Nationalregnskab (Kontotyper), I nationalregnskabet sondres der mellem forskellige typer af konti, afhængigt af hvilke økonomiske transaktioner der beskrives. Hovedopdelingen består i løbende konti, akkumulationskonti og statuskonti. I de løbende konti beskrives produktion, indkomstfordeling og -omfordeling samt løbende forbrug og opsparing. I akkumulationskontiene beskrives de reale investeringer, kapitaloverførsler samt de finansielle transaktioner og forhold, der i øvrigt påvirker formuernes værdi såsom omvurderinger, fund af nye naturresurser mv. I statuskontiene beskrives den markedsmæssige værdi af alle materielle og immaterielle kapitalgoder samt de finansielle fordringer primo eller ultimo året. I de fleste lande, herunder Danmark, opgøres realkapitalens værdi løbende, mens status- og omvurderingskonti i øvrigt endnu ikke er fuldt udbygget.

Ovennævnte konti opgøres for økonomien som helhed og for sektorer såsom finansielle og ikke-finansielle selskaber, offentlig forvaltning, service og husholdninger. Herved fremkommer bl.a. centrale samfundsøkonomiske størrelser som det offentliges budgetbalance, husholdningernes opsparing og over- eller underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.

De konti, der specielt vedrører produktionen og den primære fordeling af produktionsresultatet, opgøres også fordelt på erhverv såsom landbrug, de enkelte industribrancher og underopdelinger af de tjenesteydende erhverv. Det danske nationalregnskab har en opdeling på 130 erhvervsgrupper. Disse opgørelser foreligger både i løbende og faste priser og kan danne udgangspunkt for fx analyser af produktionsstruktur og produktivitet. Indholdet i disse konti er baseret på en meget detaljeret fordeling af tilgang og anvendelse af de enkelte varer og tjenester.