Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

censur

Oprindelig forfatter HaJoe Seneste forfatter Mads L.

censur, myndigheders forhåndsgranskning af bøger og blade samt radio- og tv-stof som betingelse for trykning og udsendelse.

Ordet censur kommer af latin censura 'bedømmelse', afledt af censere 'undersøge, vurdere'.

Censur blev taget i brug af den katolske kirke i 1486 kort tid efter bogtrykkerkunstens opfindelse, og fra 1564 blev uønskede bøger skrevet på en særlig liste, Index librorum prohibitorum, hvilket betød, at det var forbudt at læse dem. Også den verdslige myndighed greb til censur for at hindre spredning af skadelige politiske og sociale anskuelser.

I Danmark skulle samtlige manuskripter godkendes af Københavns Universitet. Dekanen inden for det fakultet, som emnet vedrørte, skulle læse manuskriptet og med påskrift tilkendegive, at indholdet var lovligt. Kongen kunne desuden lade en særlig embedsmand censurere skrifter med politisk indhold. Bestemmelserne om censur stod i Kirkeordinansen af 14.6.1539 og senere i Christian 5.s Danske Lov, 2. bog, 21. kapitel.

Annonce

Christian 5.s Danske Lov af 1683 fastslog tidligere i Kirkeordinansen af 1539 gældende begrænsninger af trykkefriheden.

Christian 5.s Danske Lov af 1683 fastslog tidligere i Kirkeordinansen af 1539 gældende begrænsninger af trykkefriheden.

Censurering af religiøse og verdslige skrifter har fundet sted i alle europæiske stater. I England ophævedes censur allerede i 1695, og alle engelske kolonier, herunder de amerikanske, fulgte moderlandet. I de fleste andre europæiske lande voksede modstanden mod censurering i løbet af 1700-t., og oplysningstidens forfattere tog kraftigt til orde imod den; da J.F. Struensee 14.9.1770 ophævede censuren i Danmark, medførte det en hyldestskrivelse på vers fra François de Voltaire til Christian 7. I Frankrig blev censur ophævet ved Forfatningen af 1791, og de franske revolutionsidéer smittede i flere lande. I Norge skete ophævelsen med Eidsvollforfatningen af 1814.

Efter Wienerkongressen 1814-15 vandt censur på ny indpas i mange lande, ligesom der gennemførtes andre former for indskrænkning i den offentlige meningsdannelse.

Censur anvendtes ikke i Danmark 1770-99, hvilket dog ikke betød, at der var ubetinget trykkefrihed. Forfattere kunne drages til ansvar for deres skrifters indhold, og de forskellige politimestre fik indskærpet, at der skulle føres kontrol og anlægges sag mod forfattere, der forfaldt til "skrivefrækhed", som kronprins Frederik, den senere Frederik 6., kaldte det.

27.9.1799 gennemførtes en forordning om trykkefrihed, som indeholdt en række straffebestemmelser. Overtrædelser af trykkefriheden skulle dog stadig pådømmes ved de almindelige domstole. Loven havde imidlertid en § 20, der fastsatte livsvarig censur for den forfatter, der én gang havde fået dom i en pressesag. Denne tunge skæbne ramte N.F.S. Grundtvig i 1826 efter udsendelsen af skriftet Kirkens Gienmæle, men han løstes dog fra censuren i 1837.

Danmarks udsatte udenrigspolitiske stilling under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-t. medførte udvidet anvendelse af censur. Udgivere af aviser med udenrigspolitiske nyheder skulle have et særligt privilegium og indsende manuskripter eller korrekturer til granskning hos politimyndigheden, inden trykning kunne finde sted. Det varede ikke længe, inden censor også skulle godkende resten af bladets indhold.

Censurens omfang voksede yderligere gennem plakat af 15.5.1814, hvorefter alle skrifter under 24 ark skulle censureres inden trykning. Fra 3.6.1846 blev grænsen sænket til 6 ark. Dog opretholdtes stadig princippet om, at en censorbeslutning altid skulle forelægges de almindelige domstole.

Den revolutionære bølge over Europa i 1848 betegnede stort set ophævelse af censur; således også i Danmark, hvor det i Junigrundlovens § 91 (fra 1849) hedder: "Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres."

Under verdenskrigene indførtes censur i de fleste krigsførende stater, men navnlig blev den knæsat og systematiseret i de nye totalitære stater, som opstod 1917-33: Sovjetunionen, Italien, Kina, Tyskland, Japan mv.; efter 1945 også i "folkedemokratierne" og snart derefter i næsten alle nye stater i den tredje verden med Indien som vigtig undtagelse.

Junigrundlovens § 91 genfindes i de efterfølgende danske grundlove, senest i Grundloven af 1953 (§ 77). Siden 1849 har der i Danmark kun været egentlig censur af tryksager mellem 29.8.1943 og 5.5.1945; censuren blev foretaget af repræsentanter for den tyske besættelsesmagt. Under 1. og 2. Verdenskrig censureredes dog telegrammer og andre nyheder fra udlandet.

Se også bogbrænding, filmcensur, teatercensur og ytringsfrihed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: censur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55344