Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

demonstration

Oprindelig forfatter KMH Seneste forfatter HaAn

demonstration, tydelig eller opsigtsvækkende politisk meningstilkendegivelse, især i form af en folkemasses demonstrationstog. Politiske demonstrationer har været en udtryksform siden 1800-t.

Ordet demonstration kommer af latin demonstratio 'påvisning', af demonstrare 'nøjagtigt vise, udpege'.

I Danmark fandt en fredelig demonstration sted i København 21.3.1848, da Frederik 7. stillede en fri forfatning i udsigt over for en deputation af borgere, der blev fulgt til Christiansborg af ca. 15.000 mennesker.

I anden halvdel af 1800-t. var det navnlig arbejderbevægelsen, der tog demonstrationer i brug som et politisk redskab. Se også protestbevægelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Monrad Hansen: demonstration i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=232179