Kapitallogik er en retning inden for marxismen, som især tog sit udgangspunkt i Karl Marx' hovedværk Kapitalen (1867-1894).

Den logik i udviklingen fra vare til penge til kapital, som Marx heri fremlægger, bliver ifølge kapitallogikerne i stigende grad bestemmende for bevidstheden, politiske og juridiske forhold og strukturer, foruden at det får videnskabsteoretiske og metodologiske implikationer. De forhold, at arbejdskraften gøres til en vare, og at vareformen dominerer totalt, bliver ifølge kapitallogikken helt afgørende for de moderne kapitalistiske samfunds funktion og for kapitalismens styrke til at brede sig over hele verden.

Udviklingen af den kapitallogiske skole var især udbredt i 1970'erne og 1980'erne i Tyskland og Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig