Erving Goffman

Goffmans studieobjekt var menneskers almindelige omgang med hinanden, især på offentlige steder. Med en skarp sans for de handlinger, personer foretager for at undgå at tabe ansigt, sammenligner Goffman i The Presentation of Self in Everyday Life (1959, på dansk Vore rollespil i hverdagen, 1992) den menneskelige adfærd med en sceneoptræden. Han bruger en række teatermetaforer såsom roller, spil, for- og bagscene, publikum, rekvisitter med videre for at analysere interaktioner i den sociale mikroverden.

I Asylums (1961, på dansk Anstalt og menneske, 1967) viste han, at den psykiatriske diagnose lige så meget er udtryk for stigmatisering, en social stemplingsproces, som for en egentlig psykisk sygdom. Stigmatiseringsprocesser, og hvordan mennesker prøver at håndtere stigmatisering i kontakten med omverdenen, var emnet for bogen Stigma (1964, på dansk Stigma, om afvigerens sociale identitet, 1975).

Hans beskrivelser af disse former for sociale spil har gjort ham kendt også uden for samfundsforskeres rækker. Han fik tidligt indflydelse på kritikken af psykiatriske og andre sociale institutioner.

I sine sene værker (Frame Analysis, 1974 og Forms of Talk, 1981) beskæftigede han sig med mundtlig interaktion, talehandlinger, framing og andre måder, hvorpå mennesker forsøger at påvirke andres oplevelse af situationer og forløb af interaktioner i dagligdagen.

• sociologi
• hverdagsbevidsthed
• rolle (teaterbegreb)
• rolle (psykologi)
• totale institutioner