Fremtidsforskning, futurologi, forskningsområde, der søger at belyse de vilkår, samfundet skal indrette sig på i fremtiden. I en kompleks og foranderlig verden er fremtidsforskningens opgave at pege på, hvorledes fremtiden muligvis vil forme sig, og på, hvilke mulige trusler der kan tænkes at opstå imod menneskets velfærd.
Fremtidsforskningens kilder er tendenser i fortid og nutid. Arbejdsmetoderne kan være flere, fx trendforlængelse, prognose, scenarier og intuitive metoder.
Den moderne fremtidsforskning, der voksede frem i 1960'erne, tager udgangspunkt i konsekvenserne af menneskets handlinger og behov. I disse indgår parametre som økonomi og teknologi, holdninger og sociale relationer (religion, kultur, politik) samt naturens krav til en bæredygtig udvikling.
I Danmark drives der fremtidsforskning på Instituttet for Fremtidsforskning, en uafhængig forskningsvirksomhed oprettet i 1970, der rådgiver og inspirerer virksomheder, organisationer og myndigheder. Selskabet for Fremtidsforskning, stiftet i 1968, er en åben forening, hvis formål er at fremme dialogen mellem forskningen og det øvrige samfund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.