arbejdsproces

Arbejdsproces, den planlagte, kontinuerte og gentagne menneskelige arbejdsindsats, hvorved der frembringes produkter eller serviceydelser. En flerhed af arbejdsprocesser udgør tilsammen produktionsprocessen i en virksomhed eller i en branche.

Inden for arbejdssociologi og arbejdspsykologi er opmærksomheden især rettet mod arbejdsprocesser i den industrielle produktion og mod de former for serviceydelser, der skabes ved lønarbejde i større virksomheder eller organisationer.

Den videnskabelige interesse for arbejdsprocessen opstod samtidig med udviklingen af den mekaniserede masseproduktion i begyndelsen af 1900-t. Den amerikanske ingeniør Frederick W. Taylor gennemførte som den første systematiske undersøgelser af arbejdsprocesser i den industrielle produktion. Siden da har scientific management eller taylorisme været betegnelsen for de videnskabelige principper, der lægges til grund for en detaljeret planlægning og rationalisering af arbejdsprocesser med det formål at forøge produktiviteten.

Taylor rettede opmærksomheden mod den enkeltes arbejdspræstation, og hver bevægelse blev registreret og målt i tid. Ved at eliminere spildtid samt fjerne eller korrigere uhensigtsmæssige bevægelser kunne arbejdet intensiveres, og dets tilrettelæggelse blev et anliggende for rationaliseringseksperter.

I 1920'erne introducerede Henry Ford en revolutionerende teknisk organisering af arbejdsprocesserne: samlebåndet. Det opsplittede tayloriserede arbejde blev kombineret med det løbende bånd, hvilket gav mulighed for yderligere produktivitetsforøgelser. Prisen for det effektive, men ensidige og isolerede arbejde var et fald i arbejdsmotivationen.

En løsning på problemet med den faldende arbejdsmotivation udvikledes i USA i 1950'erne i form af en managementstrategi, human resource management, som indebar en fornyet forening af de enkelte arbejdsfunktioner. I mange større europæiske og amerikanske virksomheder er der blevet — og bliver stadig — gennemført ændringer af de opsplittede arbejdsprocesser ved indførelse af fx jobrotation, jobudvidelse og selvstyrende grupper.

Siden 1980'erne har den elektroniske databehandling haft afgørende indflydelse på mange industrielle arbejdsprocesser, fx er hårdt fysisk og sundhedsfarligt arbejde i et vist omfang afløst af robotter og automatiserede produktionsprocesser. Arbejdsprocessen har fået et større islæt af planlæggende, overvågende og kontrollerende funktioner.

Servicearbejdet, der i 1990'ernes Danmark udgjorde omkring ²/₃ af alt arbejde, er gjort til genstand for service management, som består i en fastlæggelse af virksomhedens eller institutionens målsætning og brugerønsker. I denne forbindelse er virksomhedskultur et nøglebegreb, der kan anvendes til at skabe identifikation med virksomheden, samtidig med at de mere usynlige arbejdsprocesser gøres synlige.