Nogle af de ca. 20.000 danske kvinder, der den 5. juni 1915 gik i procession gennem Københavns gader til Amalienborg Slot for at overrække Christian 10. en takkeadresse. Anledningen var den nye grundlov, som gennemførte valgret for kvinder i Danmark.

.

Valgret er retten til at deltage i bestemte typer af valg og folkeafstemninger. Inden for det enkelte land kan vælgerkorpset variere lidt i størrelse mellem forskellige typer af valg. Udøvelse af valgretten kræver normalt, at man er optaget i et register over vælgere, en valgliste.

Faktaboks

Også kendt som

stemmeret

Fire forhold indgår i bestemmelsen af valgretten: Er den almindelig, lige, hemmelig og direkte? Disse valgretsdimensioner har sat sig igennem i forskelligt tempo, afhængigt af hvilket land der er tale om.

Kravene til en demokratisk valgret sammenfattes ofte i udtrykket "one man, one vote, one value".

Almindelig valgret

Almindelig valgret betyder nu, at alle statsborgere, som har nået myndighedsalderen, kan stemme ved de pågældende valg, hvis de i øvrigt ikke er umyndiggjort. Formel eller reel diskrimination på grundlag af især køn, alder, race, sprog, uddannelsesforhold, ejendomsbesiddelse eller indtægt og formue krænker den almindelige valgret.

Det anses derimod normalt ikke for stridende mod almindelig valgret at stille krav om opnået myndighedsalder, bopæl i valgkredsen eller statsborgerskab.

I forhold til almindelig valgret ved nationale valg har det ikke været ualmindeligt, at valgretten til lokale valg var enten snævrere, fx pga. krav om skattebetaling, eller bredere, fx blev valgret for kvinder i Danmark indført tidligere til kommunalbestyrelsesvalg end til folketingsvalg, hhv. 1908 og 1915.

Desuden har indbyggere med statsborgerskab i et EU-medlemsland, Norge eller Island samt andre, som har haft fast ophold i Danmark i mindst tre år, nu valgret til regionsråd og kommunalbestyrelser, men ikke til Folketinget.

Lige, hemmelig og direkte valgret

Lige valgret betyder, at alle vælgere har tilnærmelsesvis samme grad af indflydelse på valgresultatet. Dette nås nemmest i forbindelse med forholdstalsvalg.

Hemmelig valgret betyder, at vælgerens frie valg er beskyttet, idet der er effektive garantier for, at andre ikke kan finde ud af, hvorledes han eller hun har stemt. I Danmark indførtes hemmelige valg ved folketingsvalg fra og med valget i 1901, ved kommunale valg fra og med valget i 1909.

Endelig betyder direkte valgret, at vælgeren stemmer direkte på en kandidat eller et parti og ikke som ved indirekte valg på en anden person, der derefter på hans eller hendes vegne stemmer på den kandidat eller det parti, der er opstillet til det egentlige valg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig