CONCITO er en dansk uafhængig tænketank, stiftet 2008 med det formål at udbrede kendskabet til klimaudfordringerne og anvise konkrete løsninger herpå. Tænketanken består af omkring 100 virksomheder, organisationer, forskere og personer, der har en særlig viden om klima og klimaproblemer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet concito er latin for 'jeg sætter i bevægelse'.
- Også kendt som
-
CONCITO, Danmarks grønne tænketank
CONCITO udarbejder analyser baseret på såvel dansk som udenlandsk forskning med henblik på, hvordan en omstilling til et klimaneutralt samfund kan ske bedst og billigst. Den henvender sig – i samarbejde med relevante organisationer – til politikere og politiske partier, til virksomheder og til borgere og forbrugere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.