sociale forhold i Rumænien

Rumæniens tilpasning til markedsøkonomi har i 1990'erne ændret de sociale forhold i landet radikalt. Således var reallønnen i 1997 halveret i forhold til 1990, samtidig med at lønforskellene er vokset. Realindkomsten pr. familie var i 1997 faldet med 20% sammenlignet med 1989-niveauet, og der kan observeres en tiltagende fattigdom. Mest udbredt er den på landet, hvor 20-30% af befolkningen i 1996 levede under FN's fattigdomsgrænse.

Ifølge officielle rumænske tal var arbejdsløsheden i 1997 på 10%, men OECD anslår, at det reelle tal er mindst dobbelt så stort. Ved arbejdsløshed ydes der understøttelse i ni måneder, forudsat at den pågældende har haft arbejde i mindst seks måneder inden for det seneste år. Understøttelsen udgør op til 60% af den tidligere lønindkomst. Efter ni måneder ydes et boligtilskud, som svarer til 20% af en gennemsnitsløn.

Rumænien anvendte i 1997 6,5% af BNP til pensioner sammenlignet med 7,2% i 1990. I samme periode steg antallet af pensionister med over 50%. Pensionsalderen er 55 år for kvinder og 60 år for mænd. Langtidsledige kan gå på efterløn fem år før pensionsalderen.

Børnefamilier modtager et tilskud pr. barn.