Udviklingen af en social bevidsthed i lighed med den, som ligger til grund for de nordeuropæiske landes velfærdsmønstre, er sket hurtigere i Portugal end i andre sydeuropæiske lande. Mens fx Francoregimet i Spanien indførte reformer, levede Portugal indtil revolutionen i 1974 under Salazarstyrets ideologiske motto om "velsignelsen ved at være fattig". Ifølge internationale sociale indikatorer var Portugal sammen med Albanien indtil da Europas sidste uland.

Sammenlignet med andre EU- og OECD-lande har Portugal lave lønninger, ca. 1/3 af EU's gennemsnit, hvilket tiltrækker udenlandske investeringer og formidler eksportindustri. Der er fortsat en del børnearbejde; i slutningen af 1990'erne omfattede industriens arbejdsstyrke ca. 45.000 børn. De tekniske uddannelser er mangelfulde, men det almene uddannelsessystem er blevet stærkt forbedret; lærerne er imidlertid underbetalte. Sundhedsvæsenet kritiseres af OECD som værende utidssvarende.

Der eksisterer store forskelle mellem den hurtigt voksende middelklasses levevis i byerne ved kysten og de endnu tilbagestående forhold i landbruget. Mange landsbyer i det indre af landet er forladt af de unge. Fagforeningsbevægelsen er blevet demokratiseret, men kun 39% af lønmodtagerne er organiseret (1999).

Lovgivningen har inddraget alle sider af de sociale bistandsordninger, som kendes i EU. Arbejdsløshedsunderstøttelse udgør 65% af arbejdsstyrkens gennemsnitsløn og udbetales i højst 30 måneder. Alderspension tildeles alle over 65 år, som har indbetalt bidrag til statens sociale sikringsordninger, hvilket i 1995 var 80% af de over 65-årige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig