Indonesien – sociale forhold, Indonesiens økonomiske vækst har siden midten af 1980'erne reduceret fattigdommen. 1980-95 faldt den andel af befolkningen, som lever i absolut fattigdom, således fra ca. 30% til ca. 15%. Den asiatiske finanskrise i 1997-98 var med til at øge fattigdommen både i storbyerne og på landet.
Den generelle utilfredshed med præsident Suhartos autoritære styreform var i begyndelsen af 1998 medvirkende til omfattende uro og demonstrationer, der førte til Suhartos fald. Skiftende regeringer har siden forsøgt at udjævne kløften mellem rig og fattig, men store regionale skel præger stadig Indonesien.
Den høje befolkningstæthed og mangel på landbrugsjord har tidligere fået den indonesiske regering til at iværksætte programmer til overflytning af folk fra hovedøen Java til de mindre befolkningstætte områder, fx Sumatra. Programmerne blev internationalt kritiseret for at ville skade den oprindelige befolkning og forårsage ødelæggelse af regnskoven, og de er stadig medvirkende til etniske og religiøse spændinger.
Læs mere om Indonesien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.