Gadebillede, Mumbai, 2018
Den økonomiske ulighed er tydelig i gadebilledet i Indiens større byer, hvor nogle pukler barfodede af sted, mens andre kører i bil eller taxa.
Gadebillede, Mumbai, 2018
Licens: CC BY NC SA 3.0

Livsvilkårene i Indien er præget af ekstremt stor økonomisk ulighed i indkomst og formue, hvilket betyder, at klasseskellene i befolkningen er meget udtalte. Omkring en femtedel af den indiske befolkning lever i absolut fattigdom, mens den øvre middelklasse i de større byer lever under forhold, der kan sammenlignes med dem, man finder i Vesteuropa.

Mellemindkomstland med mange fattige og få meget rige

Indien er et såkaldt mellemindkomstland. I finansåret 2021-2022 havde landet en anslået nettonationalindkomst per indbygger på 148.524 indiske rupees svarende til ca. 13.600 danske kroner. Samtidig er Indien et af de mest økonomisk ulige lande i verden med mange relativt fattige og få meget rige.

Den rigeste 1 % af befolkningen ejede i 2023 mere end 40 % af Indiens samlede formue og tjente 22 % af landets samlede indkomst, mens de fattigste 50 % af befolkningen kun tjente 13 % af landets samlede indkomst.

Fattigdommen er faldende

I takt med at Indiens økonomi er vokset som følge af blandt andet økonomisk liberalisering, øget international samhandel, urbanisering og bedre uddannelse, er store befolkningsgrupper løftet ud af fattigdommen. Siden 2005 er andelen af absolut, multidimensionelt fattige i Indien faldet fra 50 % til 16,4 % og omfatter nu ifølge FN's opgørelse ca. 231 millioner mennesker (2021). Reelt er det samlede antal af økonomisk fattige i Indien dog formentlig betragteligt større. Ifølge ovennævnte opgørelse fra FN levede hele 22,5 % af befolkningen i 2021 under Verdensbankens fattigdomsgrænse på 1,9 US$ pr. person pr. dag, svarende til ca. 13 danske kroner. Nogle af den indiske regerings egne opgørelser anslår, at andelen af multidimensionelt fattige i 2021 stadig var så høj som 25 %.

Udover økonomisk fattigdom lider de multidimentionelt fattige under manglende uddannelse, dårlig sundheds- og ernæringstilstand samt manglende adgang til rent drikkevand og ordentlige toiletforhold. De fleste af disse mennesker bor på landet og har ikke nævneværdig mulighed for selv at forbedre deres økonomiske situation. Både i landbruget og i den uformelle økonomi i byerne, hvor de fattigste typisk er beskæftigede, er underbeskæftigelse og svingende indtjening et hovedproblem.

Hvem er Indiens fattige?

Presenningboliger på en vejbro i Mumbai, 2018
Mumbai er den rigeste by i Indien og landets finansielle centrum. Samtidig har den nogle af Asiens største slumkvarterer. Langs jernbanesporene og under og på vejbroer bor nogle af de allermest udsatte fattige i byen. De er ofte migranter fra andre dele af landet, der er søgt mod byen for at finde arbejde. Nogle familier har boet sådan i generationer.
Presenningboliger på en vejbro i Mumbai, 2018
Licens: CC BY NC SA 3.0
Bolig i en landsby i Tamil Nadu, 2017

Selvom den absolutte fattigdom er faldet markant i Indien, er der stadig mange hundrede millioner mennesker, der ikke har ret meget. Her en kvinde med egne og naboens børn foran familiens traditionelle lerklinede hus i en landsby i delstaten Tamil Nadu.

Bolig i en landsby i Tamil Nadu, 2017

Den dybeste fattigdom er koncentreret på landet i Indiens folkerige nordlige og østlige delstater og blandt Indiens laveste kaster og stammegrupper, som under ét er kendt som scheduled castes and scheduled tribes, forkortet SC/ST.

Delstaterne Jharkhand, Odisha, Madhya Pradesh og Uttar Pradesh har alle fattigdomsrater over 35 %. Disse stater har også alle en høj befolkningsandel af scheduled tribes og/eller scheduled castes. Allerværst står det til i Bihar, hvor 52 % af befokningen er multidimentionelt fattige, skønt den hverken har høje befolkningsandele af scheduled tribes eller scheduled castes. I det sydlige Indien har delstaterne Kerala og Tamil Nadu nogle af landets laveste fattigdomsrater, opgjort til henholdsvis 1 % og 5 % af de to delstaters respektive befolkninger (2021).

På samfundsniveau er der således tæt sammenhæng mellem fattigdom og kastestatus. Overalt i Indien er der markant flere fattige blandt de lavest rangerende kaster og stammesamfund; mere end 80 % af alle multidimesionelt fattige skønnes at tilhøre gruppen af scheduled castes og scheduled tribes. En tredjedel af alle scheduled castes – også kendt som dalitter – er multidimentionelt fattige, og det samme gælder mere end halvdelen af alle Scheduled Tribes (adivasier). Omvendt skønnes det, at under 15 % af mennesker fra de højest rangerende kaster kan klassificeres som multidimensionelt fattige.

Konsekvenser af fattigdommen

Fattigdom er hovedårsag til den udbredte forekomst af underernæring og fejlernæring: FAO, FN's organisation for fødevarer og landbrug, skønner, at 224 millioner, svarende til ca. 16 % af den indiske befolkning, var underernærede i perioden 2019-2021. Hvert tredje indiske barn er hæmmet i sin udvikling og vækst på grund af underernæring. Fattigdom resulterer desuden i kort skolegang og manglende videreuddannelse, høj børnedødelighed, dårligere helbredstilstand og kortere levealder.

Offentlige hjælpeinitiativer

Skolebørn spiser frokost.
Skolebørn får serveret et gratis middagsmåltid i en offentlig skole i byen Sirsa i delstaten Haryana, februar 2023.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Alle under den officielle indiske fattigdomsgrænse på 1286 rupees om måneden i byerne og 1059 rupees på landet (110/90 danske kroner) (2022) har ret til rationeringskort, der giver adgang til køb af en række statsstøttede fødevarer. I offentlige skoler serveres der i alle delstater et gratis middagsmåltid til alle elever for at imødegå under- og fejlernæring. Desuden har staten iværksat en lang række infrastrukturprojekter på landet, hvorved landarbejdere og småbønder kan supplere deres sæsonbestemte indtjening.

Private hjælpeinitiativer

En lang række NGO'er arbejder for at forbedre forholdene for fattige bønder, fiskere, dalitter, adivasier, kvinder, børn, handicappede med flere ofte med økonomisk støtte fra internationale NGO'er og fonde. Desuden bruger mange store virksomheder i Indien deres lovpligtige CSR-bidrag på 2% af deres årlige overskud på at støtte projekter for mange af de samme grupper af fattige mennesker.

Uligheden er stigende

Shoppingcenter i Mumbai

Shoppingcenter i Mumbai, 2018. Internationale brands efterspørges i stigende grad af Indiens øvre middelklasse.

Shoppingcenter i Mumbai
Licens: CC BY NC SA 3.0

Skønt langt færre i dag er meget fattige, stiger den økonomiske ulighed i det indiske samfund drastisk. Hvert år kommer der flere indiske dollarmilliardærer til, og den voksende købestærke øvre middelklasse i de større byer lever i dag under vilkår, der kan sammenlignes med forholdene i Vesteuropa. Det betyder, at forskellene mellem by og land forstærkes, såvel som forskellene mellem de forskellige kaster og samfundsgrupper i forhold til levevilkår, livsformer og værdier.

Middelklassen vokser, og de ultrarige bliver rigere

Kunstauktion, Delhi, 2018

Den økonomiske elites velstandsstigning har medført en opblomstring af det indiske kunstmarked. Her en auktion af indisk moderne kunst og samtidskunst.

Kunstauktion, Delhi, 2018
Licens: CC BY NC SA 3.0

Samtidig med at klassen af multidimentionelt fattige er mindsket, er middelklassen vokset. Det skønnes fra forskellig side, at den indiske middelklasse nu tæller op mod 450 millioner mennesker (2023) svarende til omkring en tredjedel af den samlede befolkning. Særligt den øvre middelklasse, der omfatter mellem 100 og 145 millioner mennesker, har fået langt større forbrugsmuligheder end tidligere og efterspørger boligudstyr, elektronik, biler, motorcykler, tøj og kosmetik, foruden (private) uddannelser og sundhedsydelser, ferierejser og kommerciel underholdning.

Uligheden i det indiske samfund vokser desuden, fordi den rigeste klasse af velhavere bliver stadigt rigere. I 2023 har 169 indere status af dollarmilliardærer. Dermed har Indien den tredjestørste population af dollarmilliardærer mennesker i verden kun overgået af USA og Kina.

De mange håbefulde, ikke-længere fattige

På trods af den stigende velstand i samfundet tilhører de fleste indere hverken den købedygtige del af middelklassen eller den økonomiske elite. Selv om færre er egentlig fattige, har størstedelen af den indiske befolkning stadig kun lige råd til mad, tag over hovedet og den mest basale sundhed og uddannelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig