Dele af den canadiske sociallovgivning er lagt ud til de enkelte provinser. Udgifterne til sociale ydelser og service finansieres over skatterne og ved egenbidrag.

Pensionsalderen er 65 år. Siden 1927 har de ældre været sikret en alderspension, der er offentligt finansieret og ydes til alle, uafhængigt af tidligere erhvervstilknytning. Herudover har der siden 1966 eksisteret et bidragsfinansieret pensionssystem, der dækker alders-, førtids-, enke- og børnepension. Ordningen er knyttet til erhvervsaktivitet og er delvis finansieret ved bidragsbetaling fra arbejdsgiver og lønmodtager.

Ca. 95% af arbejdstagerne er dækket af en arbejdsløshedsforsikring, som også dækker udbetaling af dagpenge ved sygdom og barsel. Forsikringen finansieres ved bidragsbetaling fra arbejdsgiver og lønmodtager.

I to tredjedele af alle børnefamilier er begge forældre i arbejdsstyrken. Den stigende erhvervsfrekvens for kvinder har medført en stor mangel på børnepasningsordninger. Familier med børn under 18 år modtager familieydelse, som består af et fast beløb og et supplement, der afhænger af indtægt og antal børn. Personer over 18 år, der ikke har midler til forsørgelse, kan få bistandshjælp, som er det nederste sociale sikkerhedsnet. Bistandshjælp finansieres af staten og den enkelte provins. Det skønnes, at omkring 16% af befolkningen i 1992 levede under lavindkomstgrænsen, dvs. 4,5 mio. mennesker, hvilket er en stigning på 2% i forhold til 1989. Rekordlav arbejdsløshed samt en fast førsteplads på FN's liste over bedste lande at bo i har været en kilde til øget selvtillid og nationalfølelse omkring århundredskiftet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig