Danmark - offentlige tjenesteydelser

Danmark – offentlige tjenesteydelser, Den offentlige sektor er især efter 2. Verdenskrig vokset kraftigt, idet den gennem sine aktiviteter er blevet både mere regulerende og mere velfærdsorienteret. Hvis der ses bort fra den almindelige løn- og prisudvikling, var den offentlige sektors forbrug i 1990 ca. 4,5 gange større end i 1950, hvilket også afspejles i, at antallet af ansatte i den offentlige sektor voksede fra ca. 8% af samtlige beskæftigede i 1950 til 30% i 1990.

I perioden 1950-90 er en stigende andel af danskernes samlede forbrug blevet dækket via de offentlige kasser. Udbuddet af offentlige tjenester (offentligt forbrug) var især i perioden 1960-70 præget af en nærmest eksplosiv vækst svarende til en fordobling på ca. 12 år. Den nuværende danske velfærdsstat blev grundlagt i denne periode: Institutionsbyggeri som skoler, sociale pasnings- og plejefunktioner samt hospitaler fik et hidtil uset omfang. Eksempelvis blev antallet af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem tredoblet i perioden 1960-70; tilsvarende gik det med antallet af studiepladser på universiteterne. Dette forklares med, at de store fødselsårgange fra midten af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne skabte et enormt behov for pasnings- og uddannelsespladser i begyndelsen af 1960'erne, samt at kvinderne i stor stil kom ud på arbejdsmarkedet. Dermed blev funktioner, der tidligere lå inden for familiens rammer, til dels et offentligt anliggende.

Det offentlige forbrug i forhold til BNP steg fra år til år, men i 1982 toppede udviklingen og blev vendt til et fald. Det offentlige forbrug i forhold til BNP udgjorde således i 1990 en mindre procentandel end i 1980.

De offentlige udgifter er ikke udelukkende gået til offentligt forbrug. Velfærdssamfundet har i høj grad været kendetegnet ved en meget stor vækst i indkomstoverførsler, dvs. udgifter til pensioner, uddannelsesstøtte, tilskud til børnefamilier, arbejdsløshedsunderstøttelse mv. Denne post er steget fra 5% af BNP i 1950 til ca. 18% i 1990.

Den kraftige stigning i den offentlige sektors aktiviteter har sat sit præg på beskatningens omfang, som har sikret midlerne til finansiering af de offentlige aktiviteter. Skattetrykket er omtrent steget uafbrudt, fra 20% i 1950 til 49% i 1990 med 52% i 1988 som foreløbig kulmination. Skatteindtægterne alene har ikke kunnet finansiere den offentlige sektors aktiviteter. Låneoptagelse har været nødvendig, og fra 1970'erne har renteudgifter til den voksende gæld været med til at fortrænge andre offentlige aktiviteter.

I internationalt perspektiv har den offentlige sektor i Danmark oplevet en bemærkelsesværdig udvikling i perioden 1950-90. Den offentlige sektor i Danmark var i 1950 mindre end i de lande, vi traditionelt sammenligner os med. Denne meget beskedne position blev fastholdt frem til begyndelsen af 1960'erne. Siden 1970'erne har den offentlige sektor i Danmark haft en udgiftsmæssig førerposition sammen med de tilsvarende sektorer i Sverige og Holland. Sverige og Danmark adskiller sig fra Holland ved i høj grad at kanalisere deres udgifter gennem det offentlige forbrug, mens Holland i udbredt grad prioriterer indkomstoverførsler.

Den offentlige sektors værditilvækst lå 1991-2000 på et højt og relativt stabilt niveau. Andelen af offentlig forvaltning og serviceproduktion oplevede et lille fald i forhold til den samlede danske økonomi, mens der skete et noget større frasalg af offentligt ejede virksomheder. Privatiseringsbølgen i 1990'erne har ikke sat sig mærkbare spor, og meget tyder på, at især mange af de kommunale privatiseringsplaner ikke er blevet ført ud i livet. I en række offentlige institutioner og offentligt ejede virksomheder er der dog sket et strukturskifte; flere er blevet moderniseret og udskilt i selvstændige selskabsformer, dog stadig i første omgang under fuld offentlig kontrol, fx blev DSB i 1999 omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed med Trafikministeriet som eneejer. I visse tilfælde har omdannelsen fra integreret offentlig virksomhed til selskabsform forberedt muligheden for et egentligt frasalg, fx overgik Tele Danmark (nu TDC) til private ejere i 1998, da staten solgte den kontrollerende del af sine aktier til private investorer.