Kirkens Korshær, privat folkekirkelig organisation, stiftet 1912 med det britiske Church Army som forbillede. Organisationens formål er at hjælpe mennesker i nød, bl.a. ved oprettelse og drift af herberger og varmestuer, hvor der serveres gratis mad, og hvorfra der også kan formidles kontakt til etablerede behandlingstilbud. En stor del af Kirkens Korshærs aktiviteter finansieres af de ca. 230 (2015) genbrugsbutikker, der siden 1972 (den første i Aarhus) er oprettet over hele landet; endvidere kommer midlerne ved frivillige bidrag og offentlige tilskud.

Kirkens Korshær har ca. 8000 frivillige og 400 lønnede medarbejdere og et årligt budget på 226 mio. kr. (2012).

Kirkens Korshærs hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig