For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 2003, gælder fortsat de hidtil gældende regler i lov om social pension. For at skabe et klart og overskueligt retsgrundlag for denne persongruppe, er reglerne blevet udskilt i en selvstændig lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.
Førtidspension udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af fire forskellige pensionstyper, afhængig af alder og hvor meget erhvervsevnen er nedsat: Højeste, mellemste og (forhøjet) almindelig pension. Derudover kan der udbetales tillæg som f.eks. bistandstillæg eller invaliditetsydelse. Højeste førtidspension tilkendes personer med ubetydelig erhvervsevne. Mellemste, forhøjet og almindelig førtidspension tilkendes personer med varigt nedsat erhvervsevne på mellem halvdelen og to tredjedele. Forhøjet almindelig og almindelig førtidspension kan desuden tildeles af sociale årsager.
Tilkendelse af førtidspension forudsatte som nu, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres. Ved erhvervsevne forstås ansøgerens evne til at forsørge sig selv. Staten og kommunen afholder hver 50% af udgifterne til førtidspensionen til personer under 60 år, mens udgifter til førtidspension til personer over 60 år afholdes af staten. Kommunernes tilskud til personlige tillæg refunderes af staten med 50 %.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.