Bistandsloven

Bistandsloven, var en af hovedhjørnestenene i 1970'ernes socialreform med ikrafttrædelse 1976. Bistandsloven blev 1998 afløst af Lov om social service, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område; se socialreform og Serviceloven.

Bistandsloven erstattede en række love, og den forenklede det sociale system, idet henvendelser om bistand nu alene skulle rettes til ét sted: den kommunale forvaltning. Også ydelsessystemet blev ændret. Den enkeltes behov og ikke trangsårsagen blev afgørende for, hvilken bistand der skulle ydes, dvs. at hjælpen efter loven udmåles efter de samme retningslinjer, hvad enten trangen skyldes sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse e.l.

At kompetencen blev samlet hos den kommunale forvaltning, skulle give socialforvaltningen bedre mulighed for at skønne over, hvilken af flere foranstaltninger der mest hensigtsmæssigt vil kunne afhjælpe behovet hos den enkelte og hans eller hendes eventuelle familie. Senere er en række udbetalinger overtaget af Udbetaling Danmark som følge af, at disse udbetales efter retsbestemte kriterier.

Bistandsloven er derfor ofte blevet karakteriseret som indeholdende en overgang fra et retsprincip til et skønsprincip. Udmålingen af de enkelte ydelser er dog ikke blevet mere skønspræget end ydelserne i de love, som Bistandsloven afløste.

Bistandsloven indeholdt tre hovedformer for ydelser: rådgivning, kontanthjælp og serviceydelser. Hertil kom de særlige regler om hjælpeforanstaltninger for børn og unge (se børne- og ungdomsforsorg).