Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, klagenævn 1987-2011, der behandlede klager over den faglige virksomhed, som udøvedes af autoriserede personalegrupper inden for sundhedsvæsenet. Klager blev forud behandlet af Sundhedsstyrelsen. Medlemmerne af nævnet blev beskikket af sundhedsministeren og var lægmænd indstillet af de kommunale organisationer og De Samvirkende Invalideforeninger, fagfolk fra sundhedssektoren samt jurister. Nævnets afgørelser kunne ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Patientklagenævnet blev i 1994 gjort uafhængigt af Sundhedsstyrelsen, fik øgede bevillinger og ret til at rekvirere undersøgelser hos embedslægeinstitutionerne og ret til at fremlægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet.

Nævnet modtog i 1999 ca. 2500 klager, heraf 90% vedrørende læger. I 17% af klagesagerne vurderede nævnet, at autorisationslovene var overtrådt, hvilket medførte kritik i form af en påtale. I 1% af sagerne var kritikken så alvorlig, at der blev rejst retlig tiltale. Mange af de sager, der ikke medfører påtale, er udløst af urealistiske patientforventninger til, hvad der ligger inden for behandlingsmæssig rækkevidde. Der kan klages over fejlbehandling, manglende kvalitet i attestudstedelsen, utilstrækkelig information, manglende samtykke til undersøgelse og behandling samt manglende overholdelse af tavshedspligten.

Det faldt uden for nævnets kompetence at tage stilling til klager over uhøflig optræden, dårligt serviceniveau eller lang ventetid. Nævnet tog heller ikke stilling til krav om erstatning; behandling heraf skete i Patientforsikringen.

2011 blev Patientklagenævnet nedlagt og erstattet af Patientombuddet.