Patientombuddet, Patientstyrelsen, offentligt organ under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011-15, der varetog behandlingen af sådanne klager, som tidligere blev behandlet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Patientombuddet var desuden sekretariat for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævnet for Patienterstatningen og Det Psykiatriske Ankenævn.

Patientombuddet samlede alle sager om klager, erstatninger og rapportering af utilsigtede hændelser, således at en patient, der ønsker at klage, kun behøver at henvende sig et sted. Patientombuddet vejledte desuden om rettigheder til sygehjælp i andre lande.

I oktober 2015 blev Patientombuddet sammenlagt med Sundhedsstyrelsens tilsyn, autorisation og embedslægevirksomhed i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig