Antonio Gramsci

Antonio Gramsci var en italiensk politiker og filosof. Gramsci blev født på Sardinien og boede der, indtil han i 1911 indledte sine studier ved universitetet i Torino. Han fik dog aldrig færdiggjort dem, men helligede sig i stedet politisk arbejde i Socialistpartiet (PSI). Under indtryk af Den Russiske Revolution og storstrejkerne og fabriksbesættelserne i Torino i 1919-1920 tog han initiativ til publikationen af L'Ordine Nuovo (Den nye orden), der skulle bidrage til dannelsen i 1921 af Italiens Kommunistiske Parti, PCI. I sine første år blev det nye parti ledet af venstrekommunisten Amadeo Bordiga. Først i 1924 blev Gramsci, støttet af Den Kommunistiske Internationale, partiets generalsekretær og fik afgørende indflydelse på partiets nu mere kompromissøgende linje. Tidligere samme år var han blevet valgt ind i det italienske parlament for sit parti. Efter Mussolinis magtovertagelse i 1922 måtte PCI dog se sit råderum indskrænket, og i 1926 efter det fascistiske diktaturs endelige indførelse blev Gramsci arresteret og sad i forskellige fængsler frem til 1935, da han opnåede betinget frihed. Han døde dog nogle år senere af en hjerneblødning som følge af eftervirkningerne af det lange fængselsophold.

Gramsci efterlod et omfattende forfatterskab bestående af de politiske skrifter fra før fængslingen, hvoraf det mest kendte er Alcuni temi della quistione meridionale (Om det syditalienske spørgsmål), en stor samling breve fra fængselsperioden samt de såkaldte Quaderni del carcere. I disse sidste Fængselsoptegnelser tog Gramsci fat på at forstå det historiske nederlag, som den italienske arbejderklasse havde lidt over for fascismen, og anså det for nødvendigt at nytænke den russiske revolutionsmodel og hele marxismen-leninismen, der havde vist sig perspektivløs i Italien og den øvrige vestlige verden. Med sine betragtninger over historiens, politikkens, økonomiens og filosofiens former, der involverede tænkere som Marx, Hegel, Croce og Machiavelli, betragtes Gramsci i dag som en af Italiens betydeligste intellektuelle i 1900-tallet.