mandefagsstrategi

Mandefagsstrategien eller kvinder-i-mandefagsstrategien bestod af en række offentlige og private initiativer fra 1970’erne frem til begyndelsen af 1990’erne, der sigtede mod at integrere kvinder i typiske mandejobs.

Strategien rettede sig især mod at påvirke kønssammensætningen i håndværkerfag og det tekniske område, og den havde flere formål:

  1. At reducere kvinders arbejdsløshed.
  2. At ændre arbejdsmarkedets kønsopdeling.
  3. At skaffe arbejdskraft til områder, hvor der manglede arbejdskraft.

Disse formål blev vægtet forskelligt af de parter, der søgte at fremme strategien, og deres betoning ændrede sig, især i lyset af skiftende konjunkturer.

Mandefagsstrategiens støtter og tiltag

Strategien blev lanceret i slutningen af 1970’erne, hvor formålet var at nedbringe arbejdsløsheden hos især ufaglærte kvinder. Kvindedominerende fagforbund såsom Kvindeligt Arbejderforbund og Husligt Arbejder Forbund støttede strategien på dette tidspunkt, fordi de så det som en vej til at løse arbejdsløshedsproblemer for kvinderne, og de så det i nogen grad også som en ligestillings- og ligelønsstrategi. FTF-forbund som fx Dansk Sygeplejeraad (DSR) og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) var langt mere kritiske over for strategien, også fordi politikerne i 1980’erne forsøgte at mindske tilstrømningen til omsorgsfag som fx pædagog og sygeplejerske.

Ligestillingskonsulenterne, der fra 1981 blev ansat ved de regionale kontorer i Arbejdsformidlingssystemet, arbejdede også på at fremme strategien. Det handlede bl.a. om initiativer, der skulle påvirke især pigers uddannelsesvalg og indsats for øge erhvervspraktikpladser for kvinder inden for traditionelle mandeområder. I AMU-systemet forsøgte man at fremme mandefagsstrategien ved at oprette rene kvindehold på AMU-kurser til mandsdominerede fag, og man oprettede særlige KIM-grupper (Kvinder-I-Mandefag), hvor kvinderne kunne støtte hinanden.

Strategien sigtede også på at løse problemer med flaskehalse. I midten af 1980’erne gennemførte Jernets Arbejdsgiverforening kampagner, der sigtede på at tiltrække unge kvinder til jernindustriens virksomheder.

Mandefagsstrategiens succes og effekt

Samlet set var mandefagsstrategiens succes begrænset, målt i forhold til kønssammensætningen af de typiske mandefag, der kun ændrede sig marginalt.

Som ligestillings- og ligelønsstrategi var effekten også begrænset, og det er uvist, om den også havde den utilsigtede effekter i form af nedvurdering af de typiske kvindefag.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Astrid Elkjær Sørensen (2017): Kvinder i mandefagsstrategien 1977-1992, Arbejderhistorie nr. 1.
  • Det nordiske BRYT-projekt (1989): Slutrapport. BRYTT-NYT nr. 9.
  • Ruth Emerek, Vibeke Kold, Sanne Ipsen og Helle Holt, red. (1997): Brydninger. Perspektiver på det kønsopdelte arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Ligestilling og ligestillingspolitik

Anette Borchorst
professor emerita, ph.d., Aalborg Universitet