Krisecentre for voldsramte kvinder, institutioner i ca. 35 danske byer (2013). Knap 10.000 kvinder henvender sig årligt på centrene for at få hjælp, heraf indkvarteres ca. 2000, der ofte medbringer børn (2013). Centrene har siden 1987 været organiseret i Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK).

Krisecenterbevægelsen opstod, efter at den nye kvindebevægelse under sloganet "Det private er politisk" satte voldtægt, hustruvold og incest på dagsordenen, blandt andet gennem kriserådgivning i kvindehusene, af hvilke Joan-Søstrenes i København specialiserede sig i rådgivning af voldsramte kvinder. Dannerhuset var det første krisecenter, og det kom til at danne model for de senere med hensyn til brug af frivillige vagter og en blanding af offentlige og private tilskud.

Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig