Danske Kvinders Forsvarsforening, DKF, oprettet i 1907 under indtryk af den voksende spænding i Europa. Formålet var at arbejde for oprustning af de danske væbnede styrker. Foreningens ca. 50.000 medlemmer støttede forsvarsindsamlingen i 1913 og bidrog året efter til fremskaffelse af ammunition og beklædning til de frivillige skyttekorps. I 1921 blev DKF omdannet til Danske Kvinders Slesvigske Forening.