Bodil Begtrup var cand.polit. og ambassadør. Bodil Begtrup blev af Danske Kvinders Nationalråd udpeget til medlem af delegationen til Folkenes Forbund i 1938 og til medlem af delegationerne til FN's plenarforsamlinger i 1946-1948. Her blev hun i 1946 valgt til formand for FN's Kvindekommission og i 1948 til næstformand for udvalget om menneskerettighedsdeklarationen. Bodil Begtrup blev i 1949 som den første danske kvinde udnævnt til gesandt (i Reykjavík), i 1955 blev hun ambassadør sammesteds og senere ambassadør i Bern og Lissabon. Hendes erindringer Kvinde i et verdenssamfund udkom i 1986.
Bodil Begtrup
Faktaboks
Bodil Begtrup
- Født
- 12. november 1903
- Død
- 12. december 1987
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.