Hofjægermester er en ærestitel, som tildeles af majestæten. Hofjægermestertitlen indebærer ikke hoftjeneste, løn eller særskilte rettigheder. Det er alene majestæten som afgør, hvem der modtager udnævnelse til hofjægermester, og det er også majestæten, som i særtilfælde bestemmer, at titlen igen skal tages fra modtageren. Til forskel fra titlen som kammerherre har hofjægermestertitlen siden 1997 været kønsneutral og kan dermed tildeles både mænd og kvinder.
hofjægermester
Udnævnelse til hofjægermester
Hofjægermester bliver i dag primært tildelt godsejere og større jordbesiddere i Danmark. I enkelte tilfælde bliver titlen også tildelt embedsfolk som den kongelige jægermester. Hofjægermesteren kan for godsejere med tiden blive suppleret med en kammerherretitel, uden at hofjægermestertitlen dermed bortfalder. For indehavere af begge titler trumfer den røde kammerherreuniform hofjægermesterens grønne uniform ved galla.
Uniform
Ved udnævnelse til hofjægermester får de mandlige modtagere mulighed for at erhverve og bære den grønne hofjægermesteruniform. Uniformen består af en mørkegrøn gallafrakke med sølvbroderet egeløv på krave og manchetter samt sølvkapper dekoreret med rigsvåbenet. Hertil bæres mørke bukser med sølvtresse, kårde og en trekantet hat. Hofjægermesterens uniform betales selv af modtageren.
Kvindelige hofjægermestre bærer ikke uniform, men modtager et embedstegn i form af en broche. Brochen er udformet i sølv og gengiver majestætens monogram på en baggrund af egeblade og ahorn monteret på en trefløjet grøn sløjfe. Embedstegnet er udfærdiget af grafiker Erik Ellegaard Frederiksen efter idé af dronning Margrethe 2.
Jægermester ved hoffet
Titlen som hofjægermester går tilbage til enevælden. Før enevældens indførsel i 1660-1661 fandtes ved hoffet jægermestre. Med enevælden blev hofjægermestertitlen indført, formentlig for at understrege embedets samhørighed med kongens hof. Den første kendte hofjægermestre var Vincentz Joachim von Hahn, der den 6. januar 1660 fik titel af hofjægermester. Hofjægermesteren havde til opgave at orkestrere de kongelige jagter og bistå ved kongens jagt.
I løbet af 1800-tallet overgik titlen fra et hofembede til en ærestitel – benævnt titulære hofjægermestre.
Kvindelige hofjægermestre fra 1997
Ved dronning Margrethe 2.s 25 års regeringsjubilæum i 1997 fandt den første udnævnelse af en kvindelige hofjægermester sted. Anne Dorothea Agnete Tesdorpf Castenschiold til Pandebjerg ved Nykøbing F. blev den første kvinde med titlen hofjægermester. Kvindelige ægtefæller til hofjægermestre kaldes traditionelt hofjægermesterinde, mens mandlige ægtefæller kan tituleres hofjægermester, dog uden mulighed for at bære uniform eller embedstegn.
Læs mere på Den Store Danske
Fagansvarlig for Titler
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.