Kongelige Hofleverandører har ret til at anvende kongekronen i forbindelse med prædikatet og firmanavnet.
.

Titlen eller prædikatet Kongelig Hofleverandør kan efter ansøgning tildeles firmaer, der gennem en længere årrække har haft regelmæssig samhandel med hoffet. Titlen indebærer hverken fortrinsret eller leveringspligt til kongehuset, men tildeles som anerkendelse af bl.a. firmaets produkter og soliditet, men også af dets samfundsansvar og etiske principper. Titlen tildeles for en femårig periode, hvorefter tildelingen tages op til fornyet vurdering. I forbindelse med et tronskifte bortfalder prædikatet ligeledes.

Faktaboks

Også kendt som

Kongelig Hofleverandør, Leverandør til Det Kongelige Danske Hof

Historie

Prædikatet Kongelig Hofleverandør blev indført i Danmark under den tidlige enevælde og blev som ærestitel tildelt især håndværkere og handlende, der leverede varer og tjenesteydelser til hofholdningen. Det blev siden opretholdt for mindre virksomheder, der leverede direkte til kongehuset. Indimellem blev der tildelt særprædikater som fx Kongeligt Hof-Apotek, Kongelig Hofjuveler eller Kongelig Hof-Fotograf.

Prædikatet Leverandør til Det Kongelige Danske Hof blev indført i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med etableringen af store industrivirksomheder, hvis hofleverancer skete gennem mellemhandlere i modsætning til de kongelige hofleverandørers.

Siden 2008 skelnes der ikke længere mellem de to prædikater, og i dag tildeles alene prædikatet Kongelig Hofleverandør. Virksomheder, der oprindelig er blevet tildelt prædikatet Leverandør til Det Kongelige Danske Hof, kan dog vælge at opretholde det.

Oversigt over Kongelige Hofleverandører

I 2023 havde 104 danske og fem udenlandske firmaer prædikatet Kongelig Hofleverandør eller prædikatet Leverandør til Det Kongelige Danske Hof.

Danske prædikatholdere

Firma Udnævnt
A. Dragsted 1898
A. Michelsen 1848
A.C. Perchs Thehandel 2002
Aktieselskabet Beauvais 1905
Albani Bryggerierne A/S 1963
Alida Marstrand 2023
Anker Kysters Eftf. 1949
Anthon Berg A/S 1957
ARLA 2014
ASP-Holmblad A/S 1907
Bang & Olufsen A/S 1959
Bering House of Flowers 1990
Bing & Grøndahl 1913
Birger Christensen A/S 1961
Bisca A/S 1952
Bon Gout 1993
Bornholms Konservesfabrik A/S 1963
C.E. Fritzsche 1840
C.L. Seifert A/S 1903
Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S 2023
Carlsberg A/S 1904
Castello 2005
Castrol A/S 1967
Celli Freifeldt 1994
Ceres Bryggerierne A/S 1914
Co'libri 1998
Dansukker 1964
DANÆG 1906
De Danske Spritfabrikker 1962
Deerhunter 2009
Den Kongelige Porcelainsfabrik A/S 1985
Egetæpper a/s 2002
Egmont Holding A/S 1914
F. Bülow & Co. 1948
Ford Motor Company A/S 1950
Galle & Jessen A/S 1949
Georg Bestle A/S 1913
Georg Jensen A/S 1924
Georg Jensen Damask 2000
Glyngøre Limfjord A/S 1963
Glyngøre Shellfish ApS 2021
Grundfos 2011
H. Carstensen Malerforretning 1950
H.J. Hansen Vin A/S 2020
Hannibal Sander A/S 1949
Harboes Bryggeri A/S 2008
Holger Clausens Bolighus 1949
Holmegaards Glasværker 1934
HØNG Skimmeloste 1960
IBM Danmark A/S 1985
Illum 2017
Illums Bolighus 1997
INCO CC København A/S 2019
J.C. Hempel's Skibsfarve-Fabrik A/S 1973
Jacob Kongsbak Lassen 1992
Jean-Leonard 1987
JYSK 2010
Kalu A/S 2022
Kay Bojesen 1952
Kay Bojesen Denmark 2013
Kelsen Group A/S 2009
Kjær & Sommerfeldt A/S 1901
Kongens Bryghus A/S 1914
Kristian F. Møller 1922
L & S Signal Textiles A/S 2009
Lauritz Knudsen by Schneider Electric 1960
Le Klint A/S 2003
LEGO A/S 1986
Limfjords Østers Kompagniet A/S 1910
LINDBERG 2009
Lurpak 2014
M.W. Mørch & Søns Eftf. 1990
Magasin du Nord 1953
Morsø Jernstøberi A/S 1915
Munke Mølle A/S 1985
NYBO Workwear A/S 2002
Odense Marcipan A/S 1961
Ole Lynggaard Copenhagen 2008
Ole Mathiesen A/S 2008
Oluf Brønnum & Co. A/S 1954
P. Clausens Fiskehandel 2022
Pernille Thiele Blomster 2017
Peter F. Heering A/S 1876
Peter Hertz A/S 1906
Peter Justesen Company A/S 1982
Poulsen Roser A/S 1968
Randers Handskefabrik 2000
Renseriet Jan Mikkelsen 2020
Royal Copenhagen 1985
Royal Greenland A/S 1985
Royal Unibrew 2012
Raadvad A/S 1951
S. Dyrup & Co A/S 1961
Schwartz Gravørfirma 2020
Skandinavisk Motor Co. A/S 2009
Skælskør Frugtplantage A/S 1960
Slagelse Båndtryk ApS 2020
Steff-Houlberg 1956
Sv. Michelsen Chokolade A/S 1992
Sømods Bolcher 1991
TAPET CAFE 2007
Tapetserer Mette Palsteen 2019
TDC 1997
Thiele Briller 1931
Thor Bryggerierne A/S 1956
Toms Fabrikker A/S 1949
Tuborgs Bryggerier A/S 1914
Tulip Food Company 1966
Tørsleff & Co. A/S 1956
Volvo Personvogne Danmark A/S 1993
Wiibroes Bryggeri A/S 1951
Xerox A/S 1978
Økotaste 2022
Århus Possementfabrik A/S 2000

Udenlandske prædikatholdere

Firma
Cognac Prince H. de Polignac, Paris
Haig & Co.
Möet & Chandon
Ramlöse
Warre & Co.

Udenlandske betegnelser

Følgende oversættelser af de danske titler er godkendt:

  • By Appointment to The Royal Danish Court (engelsk)
  • Fournisseur Royal de la Cour de Danemark (fransk)
  • Kunglig Dansk Hovleverantör (svensk)
  • Königlich Dänischer Hoflieferant (tysk)

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Finn Andersen

I jeres oversigt over Kongelige Hofleverandører mangler de fem udenlandske prædikatholdere, som er:

- Cognac Prince H. de Polignac, Paris

- Haig & Co.

- Möet & Chandon

- Ramlöse

- Warre & Co.

svarede Mikael Bøgh Rasmussen

Kære Finn Andersen,
Tak for kommentaren. Du har ret, selvfølgelig. Jeg retter til.
mvh
Mikael Bøgh Rasmussen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig