Libanon - forfatning, Republikken Libanons forfatning er fra 1926 med ændringer 1927, 1929, 1943, 1947 og 1990. Den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingens 128 medlemmer, der er ligeligt fordelt mellem kristne og muslimer; de vælges for fire år ved et partilistesystem og almindelige forholdstalsvalg. Den udøvende magt ligger hos regeringen, der ledes af statsministeren, som sidder i seks år og ikke umiddelbart kan genvælges; statsministeren er ansvarlig over for parlamentet. Præsidenten vælges af Nationalforsamlingen for seks år. Siden 1943 har præsidenten været kristen (maronit), statsministeren sunnimuslim, og formanden for parlamentet shiamuslim. I 1990 blev præsidentens magt kraftigt beskåret til fordel for statsministerens, hvilket afspejler muslimernes øgede andel i befolkningen.

Læs mere om Libanon.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig